Det er sjovt som vi stiller betingelser op for at noget kan finde sted. Lykke, kreativitet, kærlighed.
Vi venter på den skønne dag eller det gyldne øjeblik hvor fx inspirationen indfinder sig for at kreativiteten kan finde sted. Men det gyldne øjeblik eksisterer ikke, og det gør den skønne dag heller ikke. Det eneste, der eksisterer er her&nu, og dig i kød&blod.
Eller vi forventer af os selv at vi skal være på en bestemt måde fx for at være elsk-værdige.
Jeg gik en tur i går, sad op ad et egetræ i solen, og lyttede til hvordan agern faldt mod jorden.
Jeg indså at jeg altid troede, at jeg skulle være dygtig for at skrive, smuk for at blive elsket og god for at være.
Nu ved jeg at jeg blot skal skrive for at skrive, elske for at elske og være for at være.
Det er så enkelt.
Det simpleste i verden – og dog noget af det sværeste.
Tak 🙂
Det er så simpelt og meget smukt, når det sker. Jeg er, jeg skriver… Jeg er, jeg maler, jeg…. elsker.