Spørg

Here is my song for the asking …

Af en eller anden grund kan det være svært at stå ved sine egne behov og give klart udtryk for dem. Det kan være svært at bede om noget. Det er meget sårbart. Og derfor går vi stiltiende rundt og forventer eller håber, at andre skal eller kan opfylde vores behov. Men det kan de ikke. Det skal de ikke.

Du spørger måske, hvordan det med at give og modtage foregår i en relation, når man ikke kan forvente at den Anden opfylder ens behov. Kodeordet er netop forvente. Et andet kodeord er kommunikation.

Speak your mind.

Jeg tror at mange relationer fungerer sådan at parterne går ind i dem med uudtalte og implicitte forventninger om at bestemte behov nærmest pr. automatik bliver opfyldt. Men sådan fungerer det ikke – eller jo. Måske gør det i lang tid. Symbiotisk lang tid.

Jeg hørte en historie om en mand, hvis kone på deres bryllupsmorgen lavede et pocheret æg til ham. Og selvom han blev glad for at hun gjorde, eller måske netop fordi han blev glad for det, sagde han ikke at han ikke kunne lide pocherede æg, men hellere ville have at det var blødkogt. Så i mange år fik han et pocheret æg, selvom han egentlig hellere ville haft et blødkogt, og i mange år troede hans kone, at det var det han ville have. Fordi han var bange for at hun ville blive sur, hvis han en dag sagde at han hellere ville have noget andet.

Så han sagde det ikke, og han fik pocherede æg istedet for blødkogte. Fordi han ikke gav udtryk for sit behov og tog ansvar for det. Hvis ikke hans hustru ville lave dem, måtte han jo selv gøre det.

Jeg ved ikke, hvordan historien endte.

Pointen er at Jorden ikke falder sammen, hvis du står ved dine behov og fx spørger:

ask“Jeg er glad for at du laver æg til mig, men jeg kan faktisk bedre lide blødkogte æg. Vil du lave det i stedet?”

Eller: “Jeg har lyst til at tage til New York i efterårsferien, vil du med?” Hvis den anden så ikke vil det, må man jo enten tage alene afsted eller derhen, hvor den anden vil. Eller blive hjemme.

Eller “Jeg vil egentlig gerne sove alene”. Eller “Jeg har brug for at vi får talt sammen i aften, vil du det?” Eller “Jeg har brug for hjælp til at samle en ikea-kommode”.

Det giver styrke at kende dig selv, stå ved dine behov og være ærlig om dem. Naturligvis risikerer du at du ikke får dit behov opfyldt, og at det du ønsker at give ikke bliver modtaget.

So be it.

Du kan have det som du har det, og tilbyde det du ønsker at tilbyde, så længe som du ønsker det. Hvad den Anden vil gøre/ forvente/ acceptere  er vedkommendes valg. Og så må du forholde dig til det fra øjeblik til øjeblik, og vælge din vej i hvert et nu.

Dette indlæg blev udgivet i Prima Materia. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *