… vil jeg ikke noget.
Jeg har ikke en “bucket list” – eller “træskoliste”, som det hedder på dansk. Jeg har ikke en intens drøm om at bestige Kilimanjaro eller at svømme med delfiner eller rejse Jorden rundt 17 gange – eller noget lignende.
Jeg er og kan blive lige så glad her på Vesterbro som i en ashram i Indien. Det betyder naturligvis ikke, at jeg ikke ønsker at rejse ud, hvis muligheden byder sig. Og jeg er faktisk ganske lykkelig her&der, hvor jeg er – uanset hvor jeg er.
Men jeg har en bestræbelse, en evig aspiration, som er mit credo, og som består af tre punkter, og nogle gange glemmer jeg dem – naturligvis. Men så sker der ofte det, at en situation eller en person, der krydser min vej, minder mig om det – uafvidende.
Og nu var det Gitte, der mindede mig om det.
Det lyder:
Be. At være: at ånde ind og ånde ud. At være tilstede i det himmelske og helvedes Nu.
Shine. At lyse op: at lade mit lys skinne og hjælpe andre med at tænde deres lys i verden. Vi har alle så mange muligheder, vi ikke tør kaste lys over.
Love. At elske. At føle, at give og modtage kærlighed i alle dens former. Jeg er ikke kristen på nogen måde, men jeg tror at det er sandt i al sin enkelhed:
“Elsk din næste som dig selv”
Åh, ja, jeg glemmer det, og bliver lykkelig hver gang jeg bliver mindet om det.
Og jeg tænker, at uanset hvad der står på din liste, uanset ad hvilken vej du går så husk nu at kysse det satans liv.
Pingback: Nøjsomhed | Prima Materia