We are breaking 

Jeg sidder og læser et essay. I en bog. Essayet som genre er i sig selv uddøende. Selve ordet kommer af det franske ord for at forsøge. Bloggenren er muligvis en videreudvikling af essayet i den virtuelle verden. 

Selve  dette essay handler om, hvordan vi er holdt op med at kommunikere med hinanden i samtale. Hvordan vi ofte foretager os andre ting, mens vi kommunikerer og konsumerer information. Hvordan vi er holdt op med at sende og skrive breve. Hvad det har gjort ved den måde vi relaterer til hinanden som mennesker. Også selv om det virtuelle space har sine smukke fordele. Jeg har fx mødt og genmødt mange gode mennesker på den måde. 

Men det er også blevet svært at være menneske med krop og sjæl, når kommunikation (og ikke-kommunikation)  skabes og bryder sammen i det virtuelle. 

Skrift er en ringe erstatning for lyde, tøven, modulering, øjenkontakt, duft, berøring. Stilhed. 

I think of that lost world, the world we lived in before these new networking technologies, as having two poles: solitude and communion. The new chatter puts us somewhere in between, assuaging fears of being alone without risking real connection. It is a shallow between two deep zones, a safe spot between the dangers of contact with ourselves, with others.

Det går ud over vores evne til koncentration, til refleksion, til fordybelse, til ensomhed, til intimitet, til at se hinanden i øjnene i samtale, også når denne samtale er svær og smertefuld.

Det er for nemt at kontakte hinanden i det virtuelle space og så forsvinde igen. Vi er blevet statusmarkører istedet for mennesker. 

Jeg har på forskellige måder måtte sande dette fornyeligt. Også på en meget smertefuld måde, der peger både ud og ind. Mod selvrefleksion.  

Det mest skræmmende er at den måde vi forfladigerer det intime og menneskelige felt. Jeg er bange for at vi er ved at blive en anden slags mennesker. En slags hybrider mellem varer og mennesker. For at sætte det på spidsen. 

At vi kan slå noget itu på denne måde. 

Og det er ikke  den slags menneske, jeg ønsker at være. Jeg ønsker at relatere dybere. Jeg ønsker samtalen og kontakten. Og det er også i den ånd, at jeg vil starte Kristines kaffesaloner i 2017. 

Rebecca Solnit: We are breaking up. 

En kommentar

Lykkelig nu

2016-08-31 20.05.11
Hvad er lykke?

Den kommer og går, lykken. Men den kan vise sig som en dyb vedvarende glæde, en følelse af nåde.

Jeg har skrevet meget om længsel og savn på denne blog. Og mens længslen er blevet stille(t), er savnet en realitet. Men det er fint og smukt at savne. Det kan bæres.

Jeg troede naivt at lykken opstår ved at blive opfyldt udefra – ved at længslen bliver stillet. Jeg søgte ud. Længtes vildt.

Men nu ved jeg at det er den anden vej rundt. Længslen stilles ved at vi bliver opfyldt indefra. Gennem den kilde, der udspringer i det inderste, men som dog ikke er os.

Men noget større og dybere. Den udspringer i vores gudommelige sjæl.

Helhed. Længslen stilles når vi heles og bliver hele. Dét er lykkens kilde.

Denne stille, boblende kilde af glæde, kærlighed, kreativitet.
Den kan ikke kompromitteres, den er en urtilstand.

Jeg er lykkelig nu.

Tagget , , , , , , , Skriv en kommentar

Stilhed

“Love, and be silent” Cordelia, King Lear

Stilhed er kolben, hvori kærligheden opbevares indtil den er klar.

Det er ikke så meget kærlighed, som væren. At blive den jeg er, hel.

Kærligheden kan ikke præsteres eller bydes ind med, den er blot, hinsides ord, et udspring af denne væren.

Stilhed er en cirkel, jeg slår om mig selv for at samle kraft. I stilheden, ikke i besværgelsen findes magien.

mandorla

Stilheden er en mandorla, den mandelformede mandala, der skabes når to cirkler overlapper; frihed og ensomhed. Dér, i  spændingsfeltet, findes stilheden.

En vibrerende tone der ikke kan høres. Men Er.

Stille.

Tagget Skriv en kommentar

Nydelse

orangeHvis jeg kan forkynde nydelse i betydningen sanselighed, krop, sensualitet, farver, skønhed, poesi, sjæl, og hvis det på nogen måde lykkes for mig in persona at udtrykke disse kvaliteter, så er jeg lykkelig. Så er mit formål opfyldt.

For det har med alle tre dele af mit credo at gøre. At have det godt i min væren, at stråle og at elske og blive elsket.

At elske livet.

Jeg har længe advokeret for kroppen som sjælens beholder, og for skønhed og sanselighed for deres eget skyld, og ikke som led i et projekt, for det at udvise puritansk kontrol. Det er et af mine budskaber, at vi har mistet kontakt med sjæledybderne til fordel for ånd og transcendens.

Nydelse er ikke et spørgsmål om at dykke ned i en sø af fristelser, at blive opslugt og opløst i opfyldelsen af fx seksuelle og materialistiske behov.  Det er derfor, at jeg med vilje ikke medtager det seksuelle, men det sensuelle i min definition af nydelse.

Der er en subtil forskel mellem at være nydelsessyg  – og nydelsesfuld. Eller det, jeg forstår som at være sanselig.

At være nydelsessyg er netop at være draget, på en ufri måde mod nydelse. I dette scenarie kan implicit ligge at man misbruger både sig selv og andre. Det nydelsesfulde derimod søger at skabe velvære for både krop og sjæl. Umiddelbart er formålet med dyrkelsen af den sanselige skønhed at dyrke og ære sjælen gennem sanserne. Det er ikke perfektionisme, puritanisme eller performance.

Det handler om at gøre det for min krop og sjæl som føles godt. At sole mig, at spise en dejlig dessert, at høre god musik, at finde hvile, at læse. Der er mange måder at omfavne nydelsen på.

For mit eget vedkommende er det fx ikke længere optimalt at blive beruset på grund af alkohol. Jeg søger beruselse, der bunder i livsglæde – joie de vivre – eller sensuel arousal. Jeg søger at være bevidst, klar og uforgiftet i min beruselse. Det handler om at mærke indefra hvad ønsket er, og så dyrke det som en sensuel gave til mig selv.

Det er interessant, at hedonisme populært opfattes som en tøjlesløs jagt på nydelse. Men vi har glemt, hvad det egentlig dækker over. For selvom Epikur kaldte “nydelse det højeste gode”, var vejen til nydelse at leve beskedent, at opnå viden om verden, og at begrænse ens begær og ønsker.  Dette ledte til opnåelsen af fredfyldthed, og ideelt til fravær af fysisk [og kunne jeg tilføje psykisk] smerte. Og kombinationen af disse to er glæde i sin højeste form, ifølge Epikurærerne.

Så der ligger også en ydmyghed i det, og et ønske om at tage udgangspunkt i der er muligt, her & nu.  At skabe glæde i ordets dybeste betydning.

Tagget , , , , , , Skriv en kommentar

Lysis

“We think that the point is to pass the test or overcome the problem, but the truth is that things don’t really get solved. They come together and they fall apart. Then they come together again and fall apart again. It’s just like that. The healing comes from letting there be room for all of this to happen: room for grief, for relief, for misery, for joy” Pema Chödron

I drømme er Lysis det tredje stadie, hvor der præsenteres en løsning på den konflikt, som drømmen er en symbolsk fremstilling af. Det er ikke i alle drømme, at vi når frem til en løsning eller en opløsning af konflikten.

Det gælder også for vores levede liv. Det bringer ikke altid forsoning og forståelse, det bringer ikke altid en løsning eller en lettelse.

Og nogle gange kan ønsket om at finde en løsning eller forståelse i sig selv medføre fortvivlelse.

Ønsket om at forstå, afhængigheden af forstå, hvorfor noget gik galt eller ikke udviklede sig som ønsket, kan paradoksalt nok være en forhindring for at forlige sig med det som rent faktisk er sket.

Fordi dette ønske om at forstå stiller sig i vejen for en umiddelbar accept.

Fx: Jeg kan ikke forstå, hvorfor han forlod mig eller ikke kunne elske mig.

I stedet for at acceptere savnet og tabet som det er, kan jeg bruge energi på at forstå, regne ud, fortælle mig selv historier om motiverne i et andet menneske. I nogle tilfælde skaber den manglende forståelse, eller rettere behovet for forståelse, lige så stor smerte som hvis jeg rent faktisk forstod det.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at afstå fra forståelse, at acceptere uvisheden, fordi vished ikke nødvendigvis er mindre sårende.

Måske er illusionen om, at forståelse bringer lindring i virkeligheden det som binder os til ønsket om forståelse og samtidig det, der forhindrer reel accept.

Nogle situationer og relationer ender i skuffelse, de er ufuldstændige eller ufuldbyrdede, eller uforståelige.

Og vi vil så gerne have en god ende på tingene eller denne forståelse eller sikkerhed eller vished.

20160727_203121En fin lille bog om at acceptere uvished og om at fejle.

Så vi klynger os til den eller famler i blinde efter en forklaring.

Men den kan ikke altid findes. Og den at finde en løsning forhindrer os i at acceptere det som rent faktisk kan udfolde sig. Og vi ved aldrig, hvad der sker, “Anything is possible”, som Pema Chödrön siger i den lille bog, Fail …

Vi finder vi den egentlige løsning og accept, og tilgivelse – af os selv eller andre – når vi slipper illusionen om at kunne forstå, og få vished, og i stedet omfavner uvisheden.

Dét er den egentlige Lysis.

At lade konflikten opløses, ikke i at finde løsning, eller en forklaring, men ved at transcendere den. Ved at acceptere at vi ikke kan forstå alle mennesker, situationer eller relationer, men at det ikke betyder at vi ikke kan være med det, der er.

Og vi kan åbne op for noget nyt og mirakuløst.

Tagget Skriv en kommentar

Nær

“Sæt en saadan Tid opfandt de hurtigste Befordrings- og Communicationsmidler, utallige udveie til at disponere over forenede Pengekræfter: hvor ironisk, at Befordrings-Væsenets Hurtighed og Communicationens Hastvæk staaer i omvendt Forhold til Raadvildhedens Seendrægtighed”  Kierkegaard

I toget om morgenen sidder alle og kigger på en telefon. Det er efterhånden sjældent at nogen læser i en bog eller avis. Eller bare ser ud i luften, uden at lytte til noget, uden at se på noget. Bare er, tilstede og nærværende.

Jeg gør det også selv. Lytter til musik eller er på telefonen. Online.

Det er blevet sværere at flirte med mænd, fordi de kigger på deres telefon. Det samme er sikkert tilfældet, hvis man ønsker at flirte med kvinder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at vi er blevet fjerne. Fjerne i blikket eller i fjerne i vores bevidsthedshorisont. Det foregår et Andet sted, end der hvor vi er.

I et virtuelt space.

Det er blevet sværere at få øjekontakt. Også på restauranter, caféer og i bylivet er mennesker, der ser ud til at være sammen, mere optaget af noget, der sker på telefonen, end af hinanden.

De sociale medier, dating sites etc. betyder også at kontakt, selvom vi i teorien hele tiden har kontakt eller potentiel kontakt med hinanden er blevet mindre nærværende og tager det nærvær, vi får givet som en gave, for givet i en sådan grad at andre mennesker og deres tid ses som objekter.

Vi kan swipe uinteressante mennesker væk i løbet af et nanosekund. Vi kan poke og like hinanden og indlede kontakter på internettet, og så lade være med at svare sms’er, beskeder og mails. Vi kan fryse og ghoste.

Kontakt og kommunikation bliver på den måde uforpligtende, tvetydig og ambivalent. Hurtig, nem og billig.

Sårende, dybest set.

Vi kan gemme os bag skærmen, og det er så det vi gør. Vi er blevet dårlige til at tage vare på hinanden, måske fordi vi har travlt med at beskytte os selv. Vi er blevet rådvilde, og som sådan sendrægtige, vi skyder tiden ud, eller spilder den.

Fordi den virkelige nærhed, den kødelige kontakt er blevet så svær.  Mødet, blikke der mødes, hænder der mødes, hud mod hud. Også når det gør ondt.

Det er blevet sværere at tale om hvordan tingene egentlig er. At bruge hjertet som telefon, istedet for at bruge telefonen som hjerte.

telephone

Tagget , , , Skriv en kommentar

Hjertets sorg

3oSw
Hvornår går jeg itu? Nu? Ja.

Nogle gange føler jeg, at jeg er kronisk defekt. Som om mit hjerte kontinuerligt brister, for så at skulle klistres helt igen.

Som om min bevidsthed splintres i tusinde stykker. Skrøbelig og skør som glas.

Alligevel – der er ikke noget galt med mig. Jeg er et helt menneske, en kvinde, der lever sit liv fuldt.

Mit hjerte lever sit liv.

Og nogle gange føles det som en melankoli, en hjertets sorg, når jeg vågner om morgenen – som et savn, der aldrig helt slipper sit tag.

Jeg spekulerer på, hvorfor jeg føler denne smerte. Men der er intet svar.

Det er.

Jeg besluttede mig for at give slip på modstanden. At byde det velkommen. At lade være med søge trøst, lindring og substitutter.

At lade være med at spørge, hvornår det holder op. Det holder ikke op. Savnet, denne skurrende sult vil aldrig forlade mig. Sorgen over det der ikke blev, smerten og ensomheden.

Det gør mig stærkere og blidere på én og samme tid. Spejlblank og blød.

Det skaber et åbent felt. Lader lyset strømme ind og ud. Det giver mulighed for genkendelse, erkendelse – og paradoksalt nok – frihed.

Der er en mening med sorgen.

Tagget , , , Skriv en kommentar

Danseren

Hvem er hun, der kigger frem som morgenrøden,
smuk som månen,
strålende som solen,
skræmmende som en hær under banner?

Hun rører på sig.

Hun har mange ansigter, mange skikkelser, en af dem er danseren.

Hun danser i takt med universets rytme, lader slørene falde, et efter et. Bag hvert et slør er en hemmelighed, som du vil kende, hvis du overgiver dig.

Hendes øjne skinner, hendes læber er røde, bløde og indbydende, hendes hår er flydende silke.

Hendes hud er salvet, duftende af patchouli, sandeltræ, cedertræ.

Hun bærer roser. Slangen og duen er hendes avatarer.

babalonHun har former, bløde bryster, vuggende hofter, bag sløret anes hendes vulva, og duften når dig, når hun hvirvler rundt. Du rammes på alle dine sanser, du er vækket. Ny.

Din bevidsthed er som ild, og tænder hele din krop. Du er en flamme, tændt af hendes flamme.

Hun er en kilde, en forseglet have, vár dine skridt.

Du må træde stille ind i strømmen, ind i forførelsen, i mysteriet, ind i hendes sfære.

Overgive dig.

Dansen og danseren bliver ét.

Hun hvisker i natten under stjernerne i dit øre, og du kan mærke hendes søde ånde mod din kind:

“Jeg er skøgen, og den hellige”

Tagget , , Skriv en kommentar

Heks

“You will find the witch at the end of a pointed finger” P.G.

Voldtægt.

Endnu en voldtægthistorie rejser verden rundt med vantro og vrede til følge.

Kvinden er modig, klar, artikuleret Hun læser sit  brev højt for voldtægtsmanden i retssalen. (Læs det.)

stanford

Kvinden bliver udsat for en masse spørgsmål. Ingen spørger krænkeren, hvor meget han har drukket, hvornår han har tisset, hvilket tøj han havde på, hvem han han har kommunikeret med, hvordan han sexliv er etc.

Fingeren peger på kvinden. Hendes liv pilles fra  hinanden for at lægge skylden på hende. Igen, det er set før, og vi vil opleve det igen. Og igen.

*

Hvorfor?

Fordi den underliggende struktur er at kvinder blot er noget, man kan gøre sådan noget med. Og komme afsted med det. Hun er en ting, hun er ikke et subjekt, hun er et objekt på hvilket, der kan udføres “20 minutes of action”. Det tager kun 20 minutter at ødelægge et andet menneskes liv. Det tager resten af hendes liv at blive sat sammen igen. Hun er stærk.

Hun har ihvertfald fundet styrke.

Vi er ikke alle så stærke. Ikke alle historier får den opmærksomhed. Kvinder lider i stilhed – og skam. Der bliver begået voldtægter hver eneste dag, der bliver begået vold mod kvinder hver eneste dag. Den vold, der er faldende er (heldigvis) mænds vold indbyrdes.

Kvinder er stadig legitime mål, og de kan stadig pålægges skylden for den vold, der begås mod dem. De kan stadig qua deres adfærd, tøjstil og udfra hvem de har kommunikeret med og hvordan, pålægges ansvaret for forbrydelser begået mod dem.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke er krænkeren, der underlægges den slags undersøgelser. Hvad får en mand til at voldtage en kvinde? Hvad tænker han på, hvad er der sket forud, hvem har han kommunikeret med? Hvad har han følt? Vrede, afmagt? Har han taget stoffer? Har han været oppe at slås? Hvilket tøj havde han på? Hvornår har han sidst pisset, skidt, brækket sig? Er han promiskuøs?

Det synes at være sådan, at “promiskuøse” kvinder er mere skyldige? Hvad vil det sige at være promiskuøs? Er det at have et sexliv? At være et seksuelt væsen? Er man mindre skyldig, hvis man er jomfru eller “dydig”?

*

Da Jyoti Sing blev voldtaget og dræbt, da de muslimske unge mænd havde krænket kvinder i Köln skrev jeg i begge tilfælde om vreden mod kvinder. Og jeg er stadig overbevist om at det er den dybereliggende årsag til at vi stadig ser den slags sager, også herhjemme.

Og vi skal se dybt. For det er i lige så høj grad et indre psykologisk arbejde. Og det er kulturpsykologi.  Vi ændrer verden ved at ændre os selv.

Vreden mod kvinder og det kvindelige ligger dybt. Heldigvis er det ved at vende, heldigvis er der heltemodige mænd, som står op og erklærer sig som ligeværdige med kvinden. Heldigvis er der ved at ske noget. Hvorfor? Fordi stadig flere mænd kigger indad, bliver venner med deres egen kvindelighed og venner med det kvindelige. Konfronterer den indre heks. Heldigvis gør flere mænd deres hjemmearbejde.

Men det er ikke nok. For det kvindelige bliver også bekæmpet af det mandlige i kvinder selv. Den indre rigide, ubalancerede animus i kvinder selv er mindst lige så farlig som den indre heks i mænd. Kvinder er også kvinder værst. Kvinder måler og dømmer hinanden på perfektion, på kroppen, på performance etc.

Så det er stadig min pointe at såvel Det mandlige som Det kvindelige som kræfter i psyke, kultur og eros er sårede, ubalancerede og i krig med hinanden. Mænd og kvinder er heldigvis begyndt at ændre sig selv, deres forhold til skam, til skyld, til sex, til frihed. Men det korte af det lange er, at kun konkrete mennesker kan ændre disse strukturer i samfund og psyke, der gør voldtægt mulig og næsten legitim, fordi offeret kan blames.

*

En klog, erfaren kvinde sagde til mig:

Kvinder skal have erfaring med det erotiske, for for jo flere kvinder der har det, jo sværere vil det blive at gøre dem tavse med henvisning til at de er på den forkerte side” [underforstået skøger]

Hvad handler alt det her om? For mig handler det om det split mellem luderen og madonnaen, der er blevet skabt i Det kvindelige i mænd såvel som i kvinder, i den kollektive psyke og i kulturen. Som stadig er et sår, og vil vedblive at være det, hvis ikke både kvinder og mænd tager ansvar for at hele det indefra og ud. Det handler om kraften i seksualiteten, især kvindens, der bliver brugt som undskyldning for at pålægge hende skylden. Det handler om nogle mænds manglende vilje til at tage ansvar for deres egen seksualitet.

Det handler om at mekanismen er den samme som i forholdet til heksen, at der peges på dem, der er forkerte, de andre, den anden.

Tagget , , , Skriv en kommentar

Fake it till you make it

Jeg drømte, at vi kyssede. Intenst. En brændende, sitrende strøm af ild var tændt, vækket. Cellerne dansede i vores hud og læber.

Vi var i strømmen – igen.

Da jeg vågnede var savnet skarpt, og jeg ønskede at skrive et digt om det.

Men jeg kunne ikke.

Strømmen kan ikke kompromitteres. Intentionen var ikke ren.

Denne strømmen er som de to slanger der der snor sig som om Caduceus – Hermesstaven. Som kreativiteten og kærligheden, der strømmer fra den samme kilde. De kommer fra den samme kilde, og vender tilbage til den samme kilde. I et evigt kredsløb.

cadeceus

En evig strømmen, som et pulserende, hvirvlende, magisk, magnetisk felt, som tændes når vi kysser, når vi skaber, når vi gribes af noget der er større end os selv.

Når vi er i nuet, rene og som genfødte, tændte, vækkede, levende.

Kilden er evig, og den flyder i os, feltet er altid åbent. Men nogle gange føles det som om at strømmen er slukket, og vi står udenfor, udenfor kærligheden, uden for kreativiteten.

Dét er en illusion.

Jeg forsøgte at skabe kontakt ved at meditere, og da kom følgende til mig:

Fake it till you make it!

Det er ikke meningen, at jeg skal bade i kærlighedens vande nu. Men jeg skal være i verden, og jeg skal skabe.

Kærligheden er stor, og har mange facetter. Glæden er stor. Kreativiteten er stor.

Så jeg vil træde ud i strømmen, være den smukkeste, mest vibrerende, erotiske skabning, jeg kan være; smuk, nærværende, tilstede.

Tilbyde mig til verden, og til min Daimon.

JEG vil være åben, og det vil strømme igennem mig.

Jeg kan altid kan bade i den kilde, og den er meget større end mig.

Det er Altet.

Feltet er åbent.

Tagget , , , Skriv en kommentar