Sårbar

“And thank you for the trouble you took from her eyes,
I thought they were there for good, so I never really tried”

Jeg har skrællet lag af. Eller rettere, bevæget mig ind og ned igennem dem.

Først needines, det hårdeste lag, der føltes som asfalt, men da det var borte, kunne jeg trække vejret. Dernæst savnet (også det fysiske), der igen fik mig til at miste pusten. Så længslen. Længslen, som er almenmenneskelig, og aldrig vil forsvinde, men som kan rummes eller bæres.

Og under det hele lå sårbarheden. Den åbning af hjertet, som kærligheden kan strømme igennem. Som et nyt syn, som en åbenhed mod mennesker, som en radikal måde at være i verden på – nøgen.

Jeg føler som født på ny; sårbar, selvkærlig, rolig, autentisk, mild, åben og ærlig. Jeg har nået en dybere klangbund.

ringoffire

En ring af ild er blevet sluttet og slukket. Noget nyt kan starte. Feltet er åbnet op.

Tak.

This entry was posted in Prima Materia and tagged .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *