“Happiness is like a butterfly; the more you chase it, the more it will elude you, but if you turn your attention to other things, it will come and sit softly on your shoulder.” ~ Henry David Thoreau
Nåde er at kunne møde og slippe øjeblikke, mennesker og situationer med lethed uanset om disse øjeblikke eller mennesker bereder os glæde eller sorg. At se på såvel glæde og lyst, men også sorg og smerte som en sommerfugl, som vi ikke kan fange eller holde fast.
Til tider søger vi det smertefulde og holder fast i det smertefulde, selvom det er muligt at slippe det. Og det er også sådan, at vi nogle gange skal acceptere, at vi ikke kan slippe noget, uanset hvad vi gør. Men i stedet for at vende os fra det og forsøge at løbe væk fra det, ville det måske være en hjælp at vende os imod det og byde det velkomment. At bære det, så længe det sidder på vores hånd eller skulder. At løbe væk fra noget eller at forsøge at undgå noget, der hænger som en skygge i sjælen, er at være fange af det.
Uanset om vi forsøger at flygte fra dæmonen eller på selvpinerisk vis stikker hånden ind i flammen, bliver vi selv som sommerfuglen, der er fanget, forgiftet med æter og sat på en pind.
Jeg øver mig i ikke at fange og holde sommerfuglene i mit liv fast, men at være taknemmelig for dem. Både for dem, der bliver siddende, og for dem, der flyver igen.
Jeg øver mig i at møde livet med et let og åbent sind, der byder velkommen og ikke holder fast.
Jeg er holdt op med at søge glæden eller kærligheden uden for mig selv. Ikke fordi jeg tror at glæde eller kærlighed ikke er derude, snarere tværtimod. Jeg tror at begge dele er der i rigt mål til os alle.
Det er af samme årsag, som i citatet: Det vi søger, undflyr os, hvis det at søge bliver en jagt. Det kommer til os i livets strøm, hvis vi tør acceptere, at vi ikke kan styre det.
Det betyder ikke at jeg ikke indleder kontakt eller er åben overfor kontakt. Det betyder bare at jeg møder livet med et åbent blik, og et blødt punkt i sindet, uden en forudfattet idé om, hvad noget skal blive til, eller hvad nogen skal være.
Jeg er overbevist om, at vi altid har muligheden for glæde eller nåde i os, at det strømmer ud indefra. Hvis vi sidder stille og lytter, eller har opmærksomheden rettet mod det liv, som vi skal leve under alle omstændigheder, så kommer sommerfuglen ud indefra, fra hjertet.
Sommerfuglen er det ultimative symbol på forvandling: Larven gemmer sig i puppen, undergår en ændring af alle molekyler og bliver til noget helt andet end det den var før, på magisk og forunderlig vis.
Lad glæden sidde stille ikke blot på din hånd, eller din skulder. Lad den også bo i dit hjerte. Uanset livets øvrige omstændigheder.
Alt er forandring. Nåden er i dansen, i at lade sommerfuglen flyve frit.