Skriver du dagbog?

Altså med en pen eller en blyant i en bog eller på en spiralblok? Helt for dig selv?

En blog er en form for online dagbog.
Men det at skrive dagbog er alligevel anderledes. Mere råt og uraffineret. Nogle bloggere mener, at man skal være i stand til at skrive på sin blog, som om det var ens helt personlige dagbog.

Jeg er ikke helt enig. Jeg gerne ville være mere modig som blogger. Imidlertid er der ting, jeg kan skrive i min dagbog, som jeg ikke finder egnet til min blog. Fx hvis jeg er vred eller ked af det, eller hvis jeg skal skrive en drøm ned, eller komplekse eller forvirrende problemstillinger.

På den anden side kan de ideer og tanker, der fødes i min dagbog sagtens anvendes som udgangspunkt for et indlæg på mine blogs.

Dagbog

Dagbog

Jeg har skrevet dagbog jævnligt – det vil sige, ikke hver dag, men ca. en om ugen – siden jeg var 11-12 år.
Det vil nu sige i 25 år, rundt regnet. Jeg har fyldt jeg ved ikke hvor mange kinabøger. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde vil læse dem igen. Jeg tror, at jeg har haft behov for at have mit eget “virtuelle” rum, hvor jeg kunne øse alt ud.

På bloggen Jung at Heart skriver forfatteren, at hun læser sin dagbog hvert år ved nytårstid. På den måde kan dagbogen fungere som et redskab til introspektion og selverkendelse. Hun startede sin dagbog fordi hun ikke følte at hun kendte sin mor som person, som noget andet end mor og husmor. Hun ville gerne selv efterlade sig noget til sine på det tidspunkt ufødte børn.

Der er utallige udgangspunkter for og grunde til at føre dagbog. Og der er utallige eksempler, fx Anaïs Nins berømte dagbog.

Hvis du har lyst til at dykke ned i dette univers, dit helt eget fabelagtige univers, kan jeg anbefale at du læser Tristine Rainers berømte og klassiske værk The New Diary.

Dagbog, pen og tarotkort er vigtige redskaber til selverkendelse, refleksion og introspektion

Redskaber til selverkendelse

This entry was posted in Prima Materia and tagged , , .

7 Kommentarer til Skriver du dagbog?

  1. Louise skriver:

    Jeg kan ikke længere huske, hvor jeg har læst det, men det gør det ikke mindre rigtigt af den grund 🙂 Pointen er, at der er en grænse mellem personlig og privat. En blog skal bestemt være personlig, men bør alligevel ikke overskride grænsen til at blive privat. Det er ikke alt vasketøj, der behøver offentlig luftning 😉 Dagbogens natur er derimod at være privat. Så jeg er ikke helt enig i, at man skal være i stand til at skrive på sin blog som i sin dagbog, men er derimod enig med dig i, at der er ting, der ikke egner sig til bloggen. Men det er da en interessant tanke, at blive en mere modig blogger – det kunne jeg sikkert også godt lære lidt af 🙂

  2. Navn skriver:

    Jeg er enig med dig – jeg gør alt for at gøre min blog personlig (og øver mig også i det med det modige, så den virkelig får min stemme), men den skal ikke blive privat. ;o) Anette

  3. Pingback: Tarot og etik | Hjertets Renhed

  4. Thea skriver:

    Heeij!
    Fantastisk indlæg du har her! Du giver bare dine meninger og forklare det du synes!
    Kan du ikke give mig nogen hjemmesider hvor man kan købe nogen super seje dagbøger?? <3

  5. Kristine Gazel skriver:

    Hej Thea, jeg kan anbefale http://www.ordning-reda.dk/ Ordning&Reda, hvor jeg har købt mange af mine notesbøger og dagbøger.
    De er dejlige at skrive i og smukke at se på.
    Kh Kristine

  6. Anne Mette skriver:

    Jeg ville virkelig gerne have en dagbog, men jeg kan ikke finde en jeg synes er mig. Har du nogle ideer til hvor man kan finde nogle virkelig flotte dagbøger? Det ville være så fedt hvis du kunne!

  7. Kristine Gazel skriver:

    Hej Anne Mette
    tak for din kommentar og dit spørgsmål.
    Jeg bruger selv produkterne fra Ordning&Reda.
    Du kan finde dem i Magasin, men også bestille online.
    God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *