Nogle gange er det, ligesom i eventyrene, et enkelt lille ord, der som et slag af en tryllestav, sagt af en god fe – eller i dette tilfælde – troldmand – der kan få helten eller heltinden til at vågne.
I dette tilfælde var det ordet Silkespind, der blev hvisket til mig, og som fik det til at sige pliing. Sandheden er at det blev skrevet på Facebook – men det lyder mere romantisk at skrive hviske – virkningen var den samme. Det føltes som om jeg med eet var blevet løst fra en fortryllelse.
Silkespind
Det er et besynderligt ord, der ikke er faldet på plads i systemet. Jeg går stadig og smager på det.
Et spind, at blive spundet ind, det bringer associationer til illusioner, om edderkopper, som er nogle meget kreative dyr (nogle af dem), og fortryllelse, at være bundet – men på en sødmefuld, silkeblød måde, som en søvn, jeg måske ikke helt ønsker at blive vækket af.
Fordi det jeg oplever giver brændstof til det kreative bål. Men måske er det på tide at puste den flamme ud, sige tak og skrive om noget andet. Nu hvor jeg er (ved at blive) vækket.
For, ja, der er meget jeg endnu ikke har skrevet, oplevet, tænkt, mærket og følt endnu. Jeg har oplevet, tænkt, mærket og følt meget, men verden – også den den indre, magiske fantasi- og symbolverden, jeg ofte skriver om og relaterer til – er stor, og der er mulighed for fornyet kreativitet, nu hvor silkespindet bliver trukket fra mine øjne, fra mit hjerte og min bevidsthed.
Jeg erfarer nu på magisk vis, at mine egne ord om at vi nogle gange bliver sluppet, sat fri, er sande – efter at forvandlingen har fundet sted, og det markeres af et lille ord, hvisket i øret – eller et kys.
Men det er en helt anden historie …