Det smukkeste ved blogging er muligheden for at blive inspireret – og at give det videre.
Jeg blev inspireret af Becoming Minimalist til at tænke på at ville have mindre gør det nemmere bare at være. At begære noget er at flytte energi ud i noget andet, og det er fremtidsrelateret. Det flytter fokus væk fra nuet og ind i en fantasifremtid.
Implicit i det at ville have noget eller at ønske mig noget andet, er at jeg selv – som den jeg er lige nu – har mindre værdi. For energien (værdien) tillægger jeg det begærede objekt.
Jeg tænkte på, hvad der forhindrer mig i at nyde bare at være til og værdsætte mig selv? For jeg har jo det jeg har brug for.
Og jeg har de mennesker, jeg elsker og holder af omkring mig. Og jeg møder hele tiden nye og spændende mennesker, og muligheder. Hvad er det der forhindrer mig i at værdsætte alt det?
En fin lille bog
At jeg ikke værdsætter mig selv nok. Jeg tror det er så enkelt. Den tanke blev jeg inspireret til af Karin, der gav et par citater fra When I loved myself enough.
“When I loved myself enough
I quit rehashing the past and worrying about the future
which keeps me in the present where aliveness lives”
Jeg tror egentlig at vi er mange, der arbejder med at opbygge en grundlæggende følelse af selvværd. Men. Hvis vi tillægger os selv mere værdi – og nuet – så kunne vi måske også værdsætte os selv noget mere? Ja ligefrem elske os selv? Give os selv omsorg? Og så ville det blive nemmere at værdsætte det, vi er – og allerede har – så vi ikke behøver mere.
Det er en god cirkel: At ville have mindre og bare være. At værdsætte nuet og det der er. Og dermed elske sig selv. Og begære færre ting.
Giver det mening?