Stress

Hvorfor er det så vigtigt for mig at beskæftige mig med minimalisme og mindfullness?  Eller hvorfor er det også vigtigt?

Jeg interesserer mig for det for at for at skabe en god balance mellem mit arbejde og mit liv. Og altså også for at at undgå at blive stresset. Vi kender alle nogle der er gået ned med stress, eller måske har vi selv prøvet det.

Og det har jeg besluttet mig for at det vil jeg ikke opleve. Derfor er jeg også gået ned i tid til 32,5 time om ugen. Og derfor forsøger jeg at opretholde en skarp adskillelse mellem arbejde og liv. Fx er jeg stort set holdt op med at arbejde hjemme.

Et af problemerne med stress er at vi taler om det på forskellige niveauer. Vi kan sige: “Jeg er  stresset”, når vi i virkeligheden mener at vi har meget, meget travlt. Men det er ikke stress.

Der er basalt set to former for stress; den hurtige stress som i Løb eller bliv spist stress. Den er hensigtsmæssig, hvis vi bliver forfulgt af en sabeltiger, og de fleste moderne mennesker oplever den, når vi skal præstere noget, fx til eksamen.

Så er der langstidspåvirkningen, når vi har oplevet den første type stress alt for længe. Det kan hverken hjernen eller kroppen tåle.

En arbejdsnarkomans bekendelser

Et lys der brænder sig i begge ender

I sin bog En arbejdsnarkomans bekendelser fortæller Hanne Feldthus om, hvordan hun som dedikeret arbejdsnarkoman sled først sin krop dernæst sin hjerne i stykker. Hun brændte helt ud. Hun har nogle gode pointer om forholdet mellem at arbejde og at leve. Og ikke mindst om forskellen på relationer og præstationer. En meget væsentlig skelnen. Den er hermed anbefalet.

Hun kommer også indledningsvist ind på det med at det hele tiden siges, at vi skal arbejde mere og længere for at beholde vores nuværende velfærdsniveau.

Tænk engang. Jeg tror ikke det er løsningen. Jeg tror at løsningen er at vi – som samfund betragtet – skal arbejde bedre. At vi skal skabe bedre viden og dermed bedre produkter. Vores konkurrence parameter er ikke at vi skal producere, men at vi skal innovere.

Jeg oplever at flere og flere er begyndt at arbejde på nogle andre måder og at leve på nogle andre måder og at få de ting til at fungere sammen på nogle andre måder. Fx indenfor simple living eller minimalisme bevægelserne.

Tingene er ved at blive forandret. Men nedefra – og ikke nødvendigvis særligt hurtigt – måske snarere i bølger (?) – og politikerne og de såkaldte økonomiske vismænd har tilsyneladende ikke helt opdaget det endnu.

De måder vi hidtil har arbejdet, produeret og forbrugt på – som samfund betragtet – er under forandring. Det dur ikke længere. Dels fordi for mange mennesker får stress og bliver udbrændte. Dels fordi miljøet ikke kan tåle at vi bliver ved på den måde. Systemet som sådan er også  stresset.

Men der er noget nyt på vej. Et nyt paradigme.

This entry was posted in Prima Materia and tagged .

2 Kommentarer til Stress

  1. Carsten Riis skriver:

    Tja, jeg mindes foråret 2007, hvor jeg af lægen fik 8 ugers sygemelding….og jeg derhjemme faktisk var ganske energiløs og slet ikke var glad (naturligvis glad for livet, være gift, venner mv…), men mere sådan nedtrumlet kvæstet-agtig.

    og så er jeg ovenikøbet sluppet billigt…men en ekstra erfaring kom ned i bagagen: never ever have det på den måde igen!

  2. Mie skriver:

    Jeg får lyst til at skrive, tillykke med at du er gået ned i tid og er blevet bedre til at adskille arbejde og fritid. Jeg tænker, at det er et godt forslag på en af de mulighed der er for at bringe mere af det ind i sit liv, som giver en mening. Jeg tænker, mere mening i sit liv kan være med til at give mere energi og glæde og derved være med til at holde stress fra “døren”!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *