Som jeg skrev om det med at prioritere og at være bevidst om sine valg, tror jeg at det er meget vigtigt at kunne og turde vælge. Især i disse tider, hvor vi lever med en høj grad af kompleksitet og mange valgmuligheder.
Jeg har hørt flere kloge kvinder sige det samme; at vi ikke kan være perfekte til alt, og at det handler om prioritere. Hvis man vælger at have en karriere og børn, er det ikke sikkert at man også kan have et hjem, der kan komme i Bo Bedre eller har tid til at løbe rundt om søerne om morgenen.
Fordringen om det perfekte liv giver stress.
Det vigtigste valg er at vælge ikke at ville være perfekt. At acceptere et vist niveau af kaos. At acceptere at tilværelsen ikke kan kontrolleres.
Dette blomstrende træ gør sig ikke umage med at være perfekt
At turde stå ved sine valg.
Også selvom der bliver set skævt til én. Også hvis man er en nørd.
Ja, jeg vil hellere bruge min dyrebare tid på at skrive end at løbe og jeg vil hellere læse faglitteratur inden for mine yndlingsemner end at se fjernsyn. Jeg er også så introverteret at jeg foretrækker at være mere inde og hjemme end ude og have et rigt selskabsliv.
Det handler med andre ord om at acceptere sine fravalg. For bedre at kunne fokusere på det man er og vil, end det man ikke er og dybest set ikke kan eller vil være, fordi det dybest set er et udefrakommende krav/ønske/mål/ideal.
Og måske er dette blevet sagt tit nok. Men det ser nu ud til at vi ikke rigtigt har forstået at det med at søge det perfekte liv på en eller anden måde ikke gøre os gladere, men ufrie.
Jeg håber, at det giver mening.