New Age

The New Age … is a decentralized Western social and spiritual movement that seeks “Universal Truth” and the attainment of the highest individual human potential. It includes aspects of Occultism, astrology, esotericism, metaphysics, alternative medicine, music, collectivism, sustainability, and nature. New Age spirituality is characterized by an individual approach to spiritual practices and philosophies, and the rejection of religious doctrine and dogma.

Jeg interesserer mig for mange af de fænomener, der også forbindes med New Age. fx divination og alkymi. Som sådan er jeg en del af denne bevægelse, som de fleste vesterlændinge, der søger et alternativ til dogmatisk religion.

Men. Faktisk er jeg kritisk over for fænomenet, fordi jeg finder at det har nogle grundlæggende problemer, i form af egocentrering, sammenblanding af fænomener og tanker (synkretisme) – alt er lige godt og alt hænger sammen – og en spiritualitet, der i visse tilfælde bliver til en konkurrence om hvem der er mest oplyst. Lidt lige som man kan forestille sig en religiøs disput a la Monthy Python om hvem der er mest frelst. Dogmatismen og trangen til at skille fårene fra bukkene sniger sig ind ad bagvejen.

Det allerstørste problem er måske, at man søger det Ubevidste istedet for øget, realistisk funderet Bevidsthed, som er udgangspunkt for egentlig udvikling og vækst. Det jeg kalder selverkendelse.

Herudover synes New Age langt hen ad vejen at være gammel vin på nye flasker. Det er både godt og skidt. New Age er en genopvågning af alt det der ligger udenfor den traditionelle religion. Der er et behov for at få genoplivet den gamle visdomstradition som flyder som en strøm under og omkring kristendommen. Og at få åbnet op for det hellige feminine, som vi har glemt i kulturen indtil for nylig. Det er blandt derfor Dan Browns romaner er så utrolig populære – de rammer lige ned i det behov – især The Da Vinci Code. Men nogle gange synes det at denne vin er for tynd, og for udvandet. Transformationen er ikke helt lykkedes.

For et stykke tid siden i et indlæg om spirituel praksis lovede jeg at skrive et indlæg der handlede om alt dette. For nylig faldt jeg så over en artikel, der på fremragende vise beskriver problematikkerne ved New age, set fra et jungiansk analytisk-psykologisk synspunkt. Det er ikke en hemmelighed, at netop dette er mit eget udgangspunkt.

Jeg vil derfor overlade ordet til David Tacey i artiklen Jung and the New Age : a Study in Contrasts. Det er en virkelig spændende artikel, og den tager naturligvis sin tid at læse, som det tager sin tid at tilegne sig al god viden.

God fornøjelse!

This entry was posted in Prima Materia and tagged , .

2 Kommentarer til New Age

  1. Pingback: Damebladsspiritualitet | Hjertets Renhed

  2. Pingback: Spiritualitet – Hot or Not? | Prima Materia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *