Needy

“I really need you tonight”

Vi er alle “needy” efter noget – eller nogen. Eller vi har alle prøvet at være det. Det er derfor popindustrien kan spytte den ene film eller sang efter den anden ud om at være det. Det taler til noget eksistentielt i os alle.

Men hvad vil det sige at være “needy”? og hvad er det, som den følelse peger på – et lag dybere?

Først og fremmest kan det oversættes til at at have “behov for” eller “trænge til” – og i det ligger der implicit at man har behov for noget eller nogen udenfor een selv. Det betyder at vi forventer at Andre, en Anden eller noget Andet kan opfylde vores behov – fylde vores tomhed ud.

Ligesom jalousi er det at være “needy” en ringeagtet eller ildeset følelse, fordi den peger på en følelsesmæssig afhængighed – men ligesom med jalousi kan du lære meget af dig selv ved at se på den og byde den velkommen.

Jeg har arbejdet med den følelse af at være “needy”, jeg selv har oplevet.

Jeg har forsøgt at rumme den og give den plads, istedet for at gøre modstand og benægte at jeg selv har den følelse, og som det typisk sker, at se den hos andre. At lade andre være bærere af min skygge.

Jeg prøvede at meditere på, hvor den følelse sidder i kroppen og hvordan den opleves – og hvilken form den har.

Den er – til min overraskelse – hjerteformet.

Den sidder i hjerteregionen. Det føles – og dette lyder komisk – som om der er et hjerteformet hul, der hvor hjertet skal være eller som om nogen har taget en stor hjerteformet kageskabelon (som dem man laver julekager med) og trykket et stykke af mig ud, sådan at der er en hjerteformet tunnel igennem brystkassen.

Først føltes det som en trykkende, lidt tung fornemmelse – men da jeg oplevede det som en hjertefacon lettede det. Jeg forsøgte at “udvide”, så jeg selv og følelsen blev større, og så føltes det som en form for strømmen “gennem tunnellen”.

Og så kom erkendelsen:

At være needy er IKKE et spørgmål om at savne noget udefrakommende. Jeg troede at needyness handlede om ønsket om LAA (love, approval & appreciation).

At være needy bunder i en dybere længsel. Ikke efter at blive elsket – og ikke i frygten for ikke at blive elsket.

Men paradoksalt nok i en længsel efter at give sig lov til at elske. Den bunder på et dybere plan i frygten for selve det at elske, at give, at strømme over af kærlighed. Grunden til at det er en svær følelse er at der er frygt forbundet med det. Først i form af frygten for at kærlighedsstrømmen bliver afvist.

Og så er det alligevel ikke så meget et spørgsmål om, hvordan det modtages, men om selve den indre modstand mod at give slip, at lade kærlighedensenergien strømme frit fra det indre.

Dybest set at i frygten for turde elske sig selv og lade denne kærlighed strømme over, så man flyder over af kærlighed, ubetinget. Frygten for at flyde med, at give slip, at lyse op med vores egen ild.

Så det neediness peger på er en længsel efter at elske, ikke efter at blive elsket.

Jeg tror at neediness i form af den ubehagelige følelse, som den overfladisk opleves som, er et forsøg på at undgå at elske inde fra og ud – men istedet at finde sikkerhed derude for at man er værd at elske. Det er det man søger i sin neediness. Man har vendt kærlighedens strøm om, og venter på at få lov til at elske sig selv – af noget ydre.

Men når den rummes som længsel ophører modstanden, og dermed lidelsen, og det er muligt at elske, at lade kærligheden strømme igennem det hjerteformede hul.

Der var en veninde, der en gang sagde til mig at;

Du stråler, når du elsker dig selv.

Det er sandt – det gør vi alle. Det gør du også.

Jeg ved ikke om dette giver mening for dig – det håber jeg.