Guldet ligger i skyggen
At finde sit guld og få det til at skinne er hårdt arbejde.
Vi har en tendens til at kaste vores guld ud på andre i form af projektioner. For mænds vedkommende kan det være anima-projektioner på kvinder og for kvinders vedkommende animus-projektioner på mænd. Det betyder at vi i en eller flere repræsentanter for det modsatte køn ser materiale fra vores eget ubevidste, som tilhører os selv – den modsatkønnede indre del af os selv. Anima- eller animusprojektioner kan være særdeles positive, energiskabende og optræde fx i form af forelskelse eller erotisk tiltrækning.
Men også de dele af os selv, som vi ikke gerne vil erkende, og som er ubehagelige – vores skyggesider – projicerer vi ud på andre mennesker, der så tilskrives alle mulige ubehagelige egenskaber, som dybest set kommer fra os selv.
Både “positive” og “negative” projektioner er naturligvis ubevidste ellers ville vi jo ikke have brug for at projicere det det ud på andre. Det er som om vi ubevidst beder andre om at “holde” det for os – måske fordi vi ikke selv er parate til at bære det.
Det er efterhånden skolelærdom, det med projektionerne. Ihvertfald ved de fleste af os det på et rationelt plan. Men dels bliver vi til stadighed overraskede over, hvordan disse projektioner kan spille os et puds – og gør det i vores levede liv. Dels er det ikke nok blot at erkende at vi projicerer vores energi over i andre.
For det er lige det det er. Psykisk energi af fineste karat. Og når vi lægger det ud i andre, har vi ikke selv magt over den energi. Så er den ikke til vores rådighed. Derimod kan det virke direkte drænende at beskæftige sig for meget med (hvad vi tror om) andre, hvadenten det er fordi vi beskæftiger vores tanker og følelser med dem på en positiv eller negativ måde. For eksempel ved at fantasere om den lækre fyr i fitnesscenteret eller være vred på den heks til en chef – whatever.
Så udfordringen ligger i at trække projektionerne tilbage – at fordre vores eget guld. Vores egen energi. Det er bare ikke så nemt. Det kræver vilje til at se sig selv i øjnene. At finde sit guld – både det som umiddelbart skinner – og det “mørke guld” – kræver hårdt arbejde, og vilje til at få beskidte hænder.
Tarotlæseren Dan Pelletier, som jeg her tillader mig at citere, har sagt det således:
“In order to find real gold, you’re going to have to get dirty”.
Det kræver fx at jeg er villig til at se i øjnene at jeg selv er en heks – at heksen er en del af min indre topografi. Og at den energi hun rummer er vigtig og værdifuld. Hvis jeg tør vedkende mig den. Det er hårdt arbejde at se dette i øjnene. Men ved at lære min indre heks at kende kan jeg blive bedre til at forholde mig til min egen vrede og til at udtrykke den bedre og faktisk undlade at overfuse andre, fordi jeg er bevidst om den energi heksen rummer. Jeg kan blive bedre til at sætte grænser og forholde mig til den vrede, jeg møder hos andre. Så selv om heksen i mig selv og andre kan være skræmmende, kan hun lære mig noget.
Det gælder også det at se noget positivt i andre mennesker. Fx den fysiske skønhed og styrke hos ham fyren, som du er varm på. Måske handler det om nogle sider af dig selv, som Animus repræsenterer, som du selv har potentiale til at udvikle. Måske er det netop ham, du er brændt varm på, fordi du derigennem bliver opmærksom på at være bedre til at dyrke din krop, ja den sanselige og fysiske side af dig selv. Men det kræver at du er istand til og villig til at se nærmere på det du har lagt over i ham, istedet for udelukkende at fokusere på ham.
Guldet ligger i dig selv. Det betyder ikke, at vi ikke skal blive forelskede, men at det måske er en god idé at se på sig selv, før man løber halsløst efter nogen eller noget. Og at tage ansvar for det, som er ens eget “materiale”.
Det kræver en stærk vilje til selvindsigt og et stort mod til at se sig selv – også egne dæmoner – i øjnene.
Kære Kristine…
Det er som taget ud af en sammenhæng, som er større end noget jeg lige kan forklare.. At læse dit indlæg om projektion, om at tillægge andre egenskaber, vi enten ikke kan rumme eller ikke vil se, eller hvad det nu er, som gør det svært for os at se “guldet”… Og ja. Det er en process, som kræver, at vi ikke kun tager hænderne op af lommerne, men også er endog meget villige til ikke kun at få beskidte hænder…
Forelskelse er skønt.. jeg vil da anbefale folk at bade i følelsen, nyde den, for den forsvinder jo igen.. 😉
Pingback: Om at være prætentiøs | Hjertets Visdom
Pingback: Om at give slip | Hjertets Visdom