You see that I’m ferocious
You see that I am weak
You see that I am silly
And pretentious and a freak
Hvordan bliver man sig selv? Ved at erkende det man er – det guld man faktisk er – i stedet for at prætendere at være noget, som man ikke er.
Jeg kan høre mig selv sige: “Jeg er jo meget spirituel” eller “jeg er jo meget søgende”. Blah blah – det giver mig myrekryb!
Og – mindfulness og minimalisme – så meget som jeg godt kan lide disse begreber og til en vis grad ønsker at leve efter de værdier – er jeg efterhånden kommet til den erkendelse, at jeg er for utålmodig og i en vis forstand for krævende til at det egentlig passer til mit væsen.
Jeg forsøger at acceptere det paradox, som det er at ønske og længes efter og rumme meget på een gang. Det kaldes også at være sammensat, kompliceret. Det er ikke let – men ganske interessant. I det at kunne udholde paradoxets spænding – i den udstrækning det er muligt – ligger visdommen gemt.
Jeg vil ikke prætendere at ville have mindre, når jeg vil have mere.
Jeg har temperament, jeg er sulten. Lad os få tingene på bordet; energi, eros, kærlighed, levende symboler, betydning, mening, det komplicerede, det ufattelige, det svimlende.
Bevidsthed, klarhed, ild.
Måske ligger der en stræben i at tale om visdom og bevidsthed. Så uprætentiøs – det er jeg vist ikke.
Min pointe er dog den, at bevidstheden kan skimtes – ved at erkende hvem jeg er, ved at være den jeg nu er, og acceptere det jeg *ikke* er.
Der er jo også nok at være og acceptere; alt det ikke perfekte, det ikke så pæne, det grådige, det grimme, det ubehagelige ved mig selv. Og guderne skal vide, at ad den vej har jeg fået nogle sandheder at vide – på de mest overraskende og utidige måder.
I bevidsthed ligger en viden om havd, hvem, hvordan man er, og styrken til – selv – at bære det.
Uden at lægge det ud i andre eller i relationen til andre.
Pingback: Farvel | Hjertets Visdom