Jeg købte Den stille pige af Peter Høeg i maj 2006. Det er så tre år siden. Uvist af hvilken grund er jeg først kommet igang med den nu – Dels som en overspringshandling i forhold til Thomas Manns Trolddomsbjerget, som jeg lige skulle tage tilløb til. Igen. Tilløbet blev så Den stille pige. Hvilket ikke er helt retfærdigt, da det er en dejlig roman, som desværre ikke fik så gode anmeldelser, da den udkom. Den handler om at være lydhør, men åbenbart var anmelderne ikke lydhøre overfor dens budskab og spiritualitet.
Den stille pige.
Det er muligvis mistænkeligt at blande skønlitteratur og spiritualitet. Jeg skal ikke kunne sige det, for jeg har ingen intentioner om læse anmeldelserne og kender derfor ikke deres argumenter. Men jeg har intentioner om at læse Den stille pige færdig. Og nyde den. Og vente med spænding på den nye roman, som Høeg vist er igang med.