Den indre orkidé

Det viste sig at jeg ikke har grønne fingre og at min orkidé gik ud.

Det viste sig at selvom jeg beslutter mig for at se orkideen som et symbol på at give mig selv omsorg, er det ikke tilstrækkeligt hvis jeg alligevel ikke er i stand til at give min indre orkidé omsorg.

Det viste sig at jeg har en overbevisning, der hedder: “Jeg kan ikke give mig selv omsorg”.

Det viste sig, at jeg har en indre kritisk stemme i mig, der fortæller mig, at jeg ikke har fortjent omsorg, og som har svært ved at tilgive mig, når jeg begår fejl.

Den overdøver ganske enkelt den stemme i mig, der er i stand til at være nænsom mod mig selv.

Det viste sig at jeg identificerer mig med følelser af frygt, og tanker om, hvad der kan gå galt og hvordan jeg bliver afvist.

For det første har det desværre betydet at nogle gode muligheder for samvær med et elsket menneske gik itu, eller blev anderledes end håbet og forventet.

Men jeg er også blevet klar over at min forventning om afvisning ikke blev opfyldt. Som så mange gange før. Det viste sig, igen, at det dybest set er mig selv der afviser mig.

Eller mere præcist, at en meget hård og kritisk del af mig selv afviser en meget sårbar del.

Og at det er et tilbagevendende mønster, som til en vis grad bliver levet ud som drama, men som i virkeligheden er en indre kamp, om at være omsorg og kærlighed værd.

Jeg har besluttet mig for at nære den indre orkidé.

Jeg har besluttet mig for at lede efter den del af mig, der er i stand til at give mig selv omsorg.

Jeg har besluttet mig for at se indad i erkendelsen af at det har meget med mig at gøre og ikke så meget med de mennesker, som jeg sårer og bliver såret af, når dramaet kører.

Det foresvæver mig at jeg har gjort denne erkendelse før. Og igen kan jeg kun blive overrasket over og betaget af den spiraliske dans, der betyder at vi begår de samme fejl igen og igen, men også at erkendelsen og forståelse lander på et dybere plan for hver gang vi tillader at se på os selv med kærlighed istedet for foragt.

Og så sker der en smule mere integration hver gang. Og vi er i stand til at se på det med større bevidsthed for hver gang, at det sker.

I denne weekend, vil jeg trække mig lidt ind i mig selv. Jeg vil prøve at lytte indad, både til den del, der har brug for omsorg, og den del der ikke mener at jeg har fortjent det. Hvad er det, der ligger i det budskab? Måske er det i virkeligheden også en bøn om omsorg.

Og jeg vil prøve at lytte til det i mig, der er i stand til at give mig selv omsorg.

For når jeg lytter til den overbevisning at jeg ikke er i stand til at give omsorg, føler jeg sorg. Jeg tror at der findes en modpol. Der er et sted i mig der er i stand til at give mig og andre omsorg. Jeg er bare ikke vant til at lytte til den stemme.

Hvordan giver du dig selv omsorg?