Om glæde – og lykke

Da jeg vågnede i morges tænkte jeg på forholdet mellem glæde og lykke.

Hvordan glæde er en indstilling, og lykke er et strejf af nåde. At vi kan vælge glæden, mens lykken er en gave. Vi kan vælge at være glade, en fundamental stille glæde over at være tilstede, over at være i live her&nu – og så kan vi opleve lykke, når vi mindst venter det.

Det er ikke fordi jeg mener at vi “skal” være glade, og gå rundt og være “positive” hele tiden. Nogle er livet noget lort. Nogle gange er vi kede af det, nogle gange er vi bange, nogle gange er vi vrede. So be it.

Jeg siger blot at det er en eksistentiel mulighed. Det er muligt at gå vejen med glæde, også når den er svær og fører ind i krattet, ufarbarheden og usikkerheden.

Der er en anden ting ved glæde. Det er ikke noget vi kan forvente at få af andre. Glæde handler om at se og finde værdi i de små ting, som fx den lakridsis og citronsorbet, jeg fik i dag og spiste med nydelse.

Glæde handler om at skabe glæde.

Det samme gælder lykke. Den kan vi heller ikke forvente, den er heller ikke givet. Men jeg tror at kilden til de to tilstande er forskellig.

Glæde er noget der kommer fra os selv, fra vores indre,  fra vores indstilling. Mens lykke er noget der kommer til udefra, fra noget andet, fra “Gud”, eller “Universet” om man vil.

Måske kommer lykke til os gennem andre mennesker, eller igennem situationer. Men det er ikke andre mennesker eller bestemte situationer, der har ansvar for vores lykke eller skaber vores lykke. Lykken er ikke afhængig af at bestemte betingelser er opfyldt. Lykken er – som kærlighed – betingelsesløs.

Lykken er nåde, der kan virke igennem mennesker og situationer, som budbringere.

Jeg tror at det hænger sammen på den måde, at vores egen vilje til at tage ansvar for den indre kilde til glæde, gør det muligt for os at se lykken i den Anden, eller at fange lykken i en given situation.

Men lykken kan ikke holdes fast. Derfor er den lunefuld. Mennesker, situationer og tilstande vil aldrig være permanente, og glæde er måske først og fremmest en evne til og vilje til at anerkende dette vilkår at slippe og tage imod, og slippe igen.

Glæden kan gøres til en forholdsvis permanent tilstand af undren, af generøsitet, af medfølelse, af åbenhed, af værdsættelse, af nysgerrighed, af let-sindighed – som noget der kommer indefra.

Glæden gør det muligt for os at opleve lykke, og være lykkelige, og sætte pris på mennesker, i mødet, i flowet.

Og elske de mennesker, og have den fantastiske oplevelse det er at være levende.

PS: Dette indlæg er dedikeret til en kvinde som har hjulpet mig utallige gange, når jeg ikke har kunnet se vejen og glæden og formålet med tingene, Når jeg har grædt og været ked af det. Så får hun mig ud af det, for det er egentlig blot former, som vi identificerer os med. Og det er glæden også, men vi kan selv vælge hvilken form vi vil identificere os med. Deri ligger friheden. Og det bedste jeg kan give dig er mine ord. Jeg elsker dig, og en dag tager vi herhen: