For at skrive må den kvindelige forfatter lokke den dæmoniske elsker frem, have sex med ham – såvel i overført, som nogle gange i helt konkret betydning. For den mandlige kunster er der naturligvis tale om en muse.
I sin bog Seducing the Demon skriver Erica Jong om forholdet mellem lyst og at skrive. For mig at se er begge sider af Eros.
Måske ville den rigtige term være Daimon Lover – ikke Demon Lover. En daimon er en sjælefører og
“The daimonic has always been, and continues to be, a great source of creativity, inspiration, and fascination in all forms of art.”
Problemet med ens Daimon er at det er svært at lokke ham frem og du ved ikke, hvor du har ham. Han er en psychopomp, der går sine egne veje og han vil gerne have at du går med. Formålet er at finde helhed, men vejen derhen er tit temmelig snørklet.
Desværre kan han bestemt finde på at forlade dig midt i det hele. Han kan også finde på at bringe dig i uføre, give dig mærkelige indskydelser og indfald og skabe små eksplosioner af fyrværkeri, hvis han synes der trænger til at ske noget nyt, hvis han keder sig.
Jeg har efterhånden lært at når jeg begynder at sige mærkelige ting – eller rettere få lyst til at sige eller gøre mærkelige ting, så er min Daimon på spil – og han har noget vigtigt at sige mig. Det er en god idé at lytte til hvad han hvisker mig i øret – men det er IKKE nødvendigvis en god idé at gøre det, han umiddelbart foreslår.
I virkeligheden vil han gerne have det sjovt – han vil have flow, kreativitet, skønhed, lyst, ballade. Han vil have kog i kolben som en anden alkymist. Han vil gerne skabe. Nej han vil gerne have at Du skaber. Han vil gerne have at du lytter til ham og at du sætter dig ned og skriver eller maler, eller hvad din kreative kanal nu måtte være.
Han er en tricksterfigur – så flygtig som Hermes/Merkur. Og lynhurtig. Så han er væk i løbet af et nanosekund, hvis du ikke lytter til ham. Han er det rationelles modsætning, og hvis du bortrationaliserer det som han fortæller dig, inspirationen og ideen, hvis du ikke har tid, er træt og der er tusinde ting i vejen – så gider han dig ikke. Så forlader han dig og du sidder forsmået tilbage.
Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.
Synes nu ikke, at man sammenligne din daimon med en muse. Sådan een – en muse – har jeg haft.
Det handlede aldrig om mærkelige ting eller oplevelser, men om sanselighed, inderlighed, erotik, det ypperste i at være mand (og kvinde for musens vedkommende), og hun var ikke svært at lokke eller at tumle. Tvært i mod.
Men målet var det samme. At åbne for den kreative kanal…..
I politely disagree. Jeg tror såvel musen som daimonelskeren (som jeg foretrækker at kalde ham) kan antage mange forskellige former; såvel konkrete, i kød og blod, som mere sfæriske …
Pingback: Kviksølv | Prima Materia
Kære Kristine
Det er en inspirerende side du har bygget op. Den er som en hyggelig bog, der hele tiden er ved hånden, fordi den er tilgængelig på nettet.
Jeg har længe ledt efter kilden til citatet nedenfor, kan du huske, hvor du har det fra?
“The daimonic has always been, and continues to be, a great source of creativity, inspiration, and fascination in all forms of art.”
Bedste hilsner
Hanne