Dette er indlæg nr 500 på denne blog. Så jeg tænker at det er god idé at gøre klart, hvad meningen med bloggen er. Et manifest.
Mit kreative manifest lyder – med lidt hjælp fra Jack Kerouac:
- Jeg skriver for glæden ved at skrive, for deri føler jeg mig fri og hel.
Be in love with yr life
- Jeg skriver for glæden ved at give. Hvis blot eet menneske kan forbinde sig til det, jeg har skrevet, og kan føle genkendelse eller glæde, så er det fint og godt.
No fear or shame in the dignity of yr experience, language & knowledge
- Jeg er ikke bange for at gå ned i mørket for at finde guld.
Write what you want bottomless from bottom of the mind
- Jeg forsøger at skrive hvad der er sandt for mig, uanset, hvor kompliceret.
No time for poetry but exactly what is
Under det ligger der naturligvis en masse tvivl og frygt. Og under det ligger også de tre små ord, der udgør mit credo. Det jeg tror på, og det jeg ønsker at give til verden.
Be. Shine. Love.
At være, at skinne, at elske.
Det er det jeg skriver om – på mange forskellige måder:
- Om at kunne være i verden, og hvor svært det nogle gange er.
- Om at lyse, skinne, at tillade det indre lys at skinne ud, for det er det vi alle er sat på jorden for.
- Om at elske, om kærligheden og dens forskelige former.
Nogle gange sker der det at jeg tvivler på, om det giver nogen mening – for andre end mig selv.
Er min stemme ikke blot en lille stemme i et kakafonisk hav af stemmer?
Og hver gang jeg tænker den tanke eller møder den frygt, sker der mirakuløst det, at nogen enten skriver eller fortæller mig f2f, at det jeg skriver er en hjælp eller en kilde til genkendelse eller glæde.
Og det er nok for mig til at forsætte …