We are breaking 

Jeg sidder og læser et essay. I en bog. Essayet som genre er i sig selv uddøende. Selve ordet kommer af det franske ord for at forsøge. Bloggenren er muligvis en videreudvikling af essayet i den virtuelle verden. 

Selve  dette essay handler om, hvordan vi er holdt op med at kommunikere med hinanden i samtale. Hvordan vi ofte foretager os andre ting, mens vi kommunikerer og konsumerer information. Hvordan vi er holdt op med at sende og skrive breve. Hvad det har gjort ved den måde vi relaterer til hinanden som mennesker. Også selv om det virtuelle space har sine smukke fordele. Jeg har fx mødt og genmødt mange gode mennesker på den måde. 

Men det er også blevet svært at være menneske med krop og sjæl, når kommunikation (og ikke-kommunikation)  skabes og bryder sammen i det virtuelle. 

Skrift er en ringe erstatning for lyde, tøven, modulering, øjenkontakt, duft, berøring. Stilhed. 

I think of that lost world, the world we lived in before these new networking technologies, as having two poles: solitude and communion. The new chatter puts us somewhere in between, assuaging fears of being alone without risking real connection. It is a shallow between two deep zones, a safe spot between the dangers of contact with ourselves, with others.

Det går ud over vores evne til koncentration, til refleksion, til fordybelse, til ensomhed, til intimitet, til at se hinanden i øjnene i samtale, også når denne samtale er svær og smertefuld.

Det er for nemt at kontakte hinanden i det virtuelle space og så forsvinde igen. Vi er blevet statusmarkører istedet for mennesker. 

Jeg har på forskellige måder måtte sande dette fornyeligt. Også på en meget smertefuld måde, der peger både ud og ind. Mod selvrefleksion.  

Det mest skræmmende er at den måde vi forfladigerer det intime og menneskelige felt. Jeg er bange for at vi er ved at blive en anden slags mennesker. En slags hybrider mellem varer og mennesker. For at sætte det på spidsen. 

At vi kan slå noget itu på denne måde. 

Og det er ikke  den slags menneske, jeg ønsker at være. Jeg ønsker at relatere dybere. Jeg ønsker samtalen og kontakten. Og det er også i den ånd, at jeg vil starte Kristines kaffesaloner i 2017. 

Rebecca Solnit: We are breaking up.