“The further one goes, the less one knows.”
Lao Tzu, Tao Te Ching
Her til morgen havde jeg en snak med en veninde om, hvad mod er.
Hun står over for nogle udfordringer af kreativ, kærlighedsmæssig og eksistentiel art, som kræver mod. Det gør vi alle. Hele tiden.
Nogle gange kan alene det at stå op om morgenen kræve mod.
For mig er mod at vove, på trods af frygt.
At acceptere at vi ikke kan alt på forhånd, at det ikke skal være perfekt, at vi netop skal lære, at give os selv lov til at gå ind i det ukendte. Hvad enten det handler om kærlighed, kreativitet eller livet. At gå, hvor vi ikke ved, hvor vejen fører hen, istedet for at forvente af os selv, at vi kender vejen.
Det gør vi ikke. Det er jo derfor vi går den!
Jeg tror, at vi får den hjælp vi har brug for, når vi tager de første skridt, på trods af frygten. At vi får hjælp når vi overvinder vores frygt, frem for at undlade at gøre noget på grund af frygt. Det betyder ikke, at vejen er let og lige, eller at vi ikke møder forhindringer på vejen.
Lige nu er det som trigger min frygt; at jeg måske slet ikke kan finde ud af at skrive den roman, jeg er gået igang med, og ikke mindst at se min ensomhed og mine fejltagelser i øjnene.
Alle de ting gør mig bange, fordi de skubber til min opfattelse af hvem jeg er. Mit sprudlende, festlige jeg, min kreativitet (ikke at skrive en roman vil jo paradoksalt nok aldrig udfordre mit billede af at det kan jeg da sagtens).
Og min frygt for at være og blive afvist, forladt.
Min frygt for at fejle. Mere end én klog kvinde har sagt, at jeg ikke skal fortryde. Mine fejltagelser har gjort mig til den jeg er nu, og jeg er blevet klogere. Sjælen næres af vores fejl. Hvis vi går fejlfri og uberørte gennem livet bliver vi ikke mennesker i kød&blod.
På et tidspunkt her til morgen var det som om at modet forlod mig og jeg fortvivlede. Jeg følte mig ensom, ked af det og i tvivl. Da jeg fik en besked fra en anden veninde med tre små ord. De gav mig mod.
Det er lige meget hvad vi gør, bare vi er. At tage det første skridt, kan også være at møde op, være tilstede. Nu, uanset hvad det indebærer, dette nu.
Du er selv vejen. Også når du ikke ved, hvor den fører hen.