Tarottens struktur I – Den Store Arkana

Tarotten består af to dele; Den store Arkana, der består af 22 kort (0 til 21) og Den lille Arkana, der består af 56 kort, opdelt i fire “rækker” eller suits, som jeg foretrækker at kalde dem. Det vil sige es til 10, samt Page, Ridder, Dronning og Konge indenfor de fire suits; Stave, Bægre, Sværd og Mønter. Dem kommer jeg tilbage til, når jeg fortæller om elementerne.

Den store arkana kaldes også triumferne, og det er disse 22 kort, der adskiller tarot fra et almindeligt sæt spillekort. Det er uvist hvornår de blev tilføjet, men et bud er i 1440’erne.

De 22 triumfer kan, hvis vi lader Narren (0) ude, lægges op i 3 rækker af syv kort, således;

Magikeren, Ypperstepræstinden, Kejserinden, Kejseren, Hierophanten, De elskende og Vognen
Styrken, Eneboeren, Skæbnehjulet, Retfærdigheden, Den hængte mand, Døden og Mådeholdet
Djævelen, Tårnet, Stjernen, Månen, Solen, Dommen og Verden

Kortfattet kan man sige, at de tre linier har at gøre med det bevidste, det ubevidste og det overbevidste.

Man kan se dette som en rejse, hvor de enkelte horiontale lag har forskellige betydninger. Fx har det første lag, der slutter  med Vognen, at gøre med konstellationen af jeg’et i verden. Anden række har at gøre med udvikling, og med viden om selvet (selverkendelse). I gamle dage kaldtes dette initiation, hvor en person går igennem en oplevelse af symbolsk død og genfødsel. Den sidste linie ligger over det bevidste og det ubevidste og peger ud over os selv, og ud på en større helhed, på universet, eller verdensaltet.

Derudover kan matrixen læses som 7 grupper med 3 kort i hver, hvor den første gruppe udgøres af Magikeren, Styrken og Djævelen, (der faktisk kan ses som en karikatur af Magikeren). Alle syv vertikale rækker (triader) fortæller forskellige historier om deres indbyrdes forhold. Forskellige historier, som vi kan udforske, når vi kommer til arbejdet med Den Store Arkana.

Man kan vælge at se på kortene i Den Store Arkana som enten en sammenhængende rejse, eller som enkeltstående “lærestykker”. Her fortæller det enkelte triumfkort om kvaliteter eller udviklingsmuligheder, som på det bestemte tidspunkt, Nuet, hvor kortene læses, er vigtige for en persons spirituelle udvikling. Dette giver mening i forhold til selve det at læse kortene, og altså i sammenhæng med de andre kort, der optræder i et oplæg.

Jeg har tidligere brugt kalejdoskopet som en metafor for tarot, for mønstrene og relationerne skifter hele tiden. Men et hus kan ligeledes anvendes som metafor. Således kan man se triumfkortene som døre ind til et mystisk hus, som man kan udforske. I selskab med Narren.