“Mor, hvad er en sjæl?”
Det spurgte min datter mig om. Og jeg måtte være hende svar skyldig, for jeg ved jo ikke hvad en sjæl er, eller hvad sjælen er. Svaret bliver ved med at undvige mig, og sådan må det nødvendigvis være, for sjælen er netop ikke en kvanticiferbar eller rationaliserbar størrelse.
Sjælen er associeret med kvalitet, mørke og uendelig dybde. Det er nogle adjektiver, jeg kan sætte på den, men det fortæller stadig ikke, hvad den eller det er i sin essens.
I det sidste indlæg i serien skrev jeg om sjælen som en proces eller en dimension, og som noget der ikke er i os, men at vi er i den eller kan være det.
Måske kan det næste spørgsmål være hvordan kommer sjælen til udtryk?
Måske bor sjælen ikke i kroppen i bogstavelig forstand – men jeg tror, at den bruger kroppen som instrument for dens udtryk. Det er sjælen, der kommer til udtryk, når vi bliver følelsesmæssigt berørte og kan mærke det i kroppen, som fx at blive tunge om hjertet eller når hjertet hopper af fryd, når vi får hjertebanken. Det er sjælen, der kommer til udtryk når vi bruger vores krop kreativt; fx til at danse eller male eller synge eller elske. Når vi smiler, ler og er i engageret samtale med andre.
Det er sjælen, der kommer til udtryk, når vi er i flow og glemmer os selv. Når vi i positiv forstand er ude af os selv. Så er vi besjælede. Vi er sjæl.
Sjælen udtrykker sig også gennem drømme, fantasier og indre billeder – om det handler et senere indlæg …