Solutio – opløsning i vand

“Dissolve and coagulate”

Så enkelt kan hele det alkymistiske værk opsummeres.

Solutio er en af de væsentligste procedurer i alkymien. I vandet opløses den alkymistiske substans og bringes tilbage til dens oprindelige form – til Prima Materia. Solutio er den proces at likvidificere solide stoffer, at opløse dem, at opbløde dem. Psykologisk set handler det om en tilbagevenden til urtilstanden eller et møde med det ubevidste – begge kan både være skræmmende – men også livgivende.

Der er mange symboler og symbolsystemer der knytter sig til Solutio; symboler, der har at gøre med bad, dåb, opløsning, oversvømmelse, fertilitet/kreativitet etc. Her er jeg naturligvis nødt at foretage et udpluk.

Edinger skriver:

“The solutio has a twofold effect: it causes one form to disappear and a new regenerated form to emerge. The dissolution of the old one i often described in negative imagery and is associated with the nigredo” (Edinger p. 49)”

Dåben som et solutio symbol kan fx psykologisk ses som afvaskningen af skyggeegenskaber, om hvilke man er ubevidst;

“Psychological cleanliness means not literal purity, but awareness of one’s own dirt. If one is psychologically clean one will not contaminate ones environment with shadow projections” (Edinger p. 72-73)

Et velkendt alkymistisk symbol er kongen, der drukner (se i baggrunden på billedet nedenfor) – igen for at en ny bevidsthed – i form af en ny ung konge – kan fødes.

Den gamle konge repræsenterer senex, og de gamle aspekter af personligheden, vores stivnede attituder, baseret på vanetænkning, og en ydre autoritet, der afløses af en ægte, ny “kongelighed”, der kommer indefra.

Nogle gange føles det som om vores personlighed må gå i opløsning og desintegrere for at vi kan transformeres. Noget må dø for at noget nyt kan gro frem, og det kan være ganske smertefuldt.

At det gør ondt er et tegn på at udvikling finder sted. Hvis vi er lykkelige i en given  proces af opløsning, kan det i stedet være tegn på regression, på tilbagevenden til noget dejligt, barnagtigt, en slags ukrævende urtilstand. Som ikke udfordrer egoet, gør det stærkere og gør det muligt at skabe relation til Selvet.

Kilder:
Edward F. Edinger: Anatomy of the Psyche : Alchemical  Symbolism in Psychoterapy.
Henderson & Sherwood: Transformation of the Psyche : The Symbolic Alchemy of the Splendor Solis.