Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.
I løbet af de sidste dage er jeg stødt på flere citater, der handler om at være der, hvor du er og være den, du er lige nu. Det handler om ikke at have travlt og ikke at brillere. Det handler måske endda om at turde fejle, være ydmyg, men at være i det. Være ked af det, hvis det er det, du er, eller vred, eller bange.
Fx Virginia Woolf:
“No need to hurry. No need to sparkle. No need to be anybody but oneself.”
og Gail Sheer (igen):
“Don’t even picture your body more narrow, your mind more agile, your soul more stout. Don’t go there. Don’t go anywhere. Simply stay where you are”.
I går aftes ønskede jeg, at jeg kunne opgive at ville være noget andet og mere end det jeg er; rigere, mere succesfuld (i forhold til at skrive), slankere, mere tjekket og en bedre mor. Yada Yada. Ego-talk.
Den næste tanke, der faldt mig ind var paradoksal og forløsende. Tænk, hvis jeg bare kunne at acceptere at være netop det jeg er: Søgende, et søgende menneske. Uden at det betyder at jeg nogensinde finder det jeg søger eller bliver det, jeg ønsker. Tænk hvis jeg kunne acceptere denne søgen som en del af min eksistens. Længslen, der tidligere har været meget stærk, er på forunderlig vis væk, men den eksistentielle søgen er der endnu, åbenbart. Og det forekommer mig, at det er to forskellige ting.
Det er i accepten af min søgen at jeg finder fred.
Jeg er begyndt at læse en bog, hvori Dalai Lama fortolker Evangelierne. Og så hed det pludselig (i introduktionen): “It is in seeking truth, that we find enlightment, not in declaring it”, “There is something to be found, but it is only to be found in the seeking”, og “To seek God is to find him, and to find God is to seek him”. Så i selve det at søge, er det at finde.
Der er noget paradoksalt, ubegribeligt på spil her. At være det jeg er i det, der er, uden at ønske at være en anden i noget andet. Og samtidig med det at acceptere at jeg netop ER søgende. Og så igen at acceptere, at det jeg søger allerede er her. At det er i det at søge, at jeg finder.
.
En cirkelbevægelse.
Og det bragte mig i min tankerække tilbage til mit sidste indlæg. For hvis det er sandt, at Gralen er hjertet, så er Gralen jo allerede her, allerede nærværende, samtidig med at jeg kan bruge et helt liv på at søge den/det.
Døren er på indersiden.