“[F]or at give skriften dens fremtid tilbage må myten omstyrtes: Læserens fødsel skal betales med forfatterens død” skriver Roland Barthes sidst i sit berømte essay. Den diskurs der har sat forfatteren i centrum har negliceret læseren og selve skriften. Barthes skriver at for at reetablere skriften, teksten, og dens fremtid, må forfatteren altså dø.
Det er det som sker nu, eller skal til at ske.
Forfatteren som auteur – som guddommeligt ophav – forsvinder, opløses i selve teksten, efterhånden som vores forståelse af skrift, genrer og information transformeres, efterhånden som vi i stigende grad publicerer digitalt.
Internettet går tilbage til 1960’erne men blev først allemandseje i starten af 90’erne da de første webbrowsere kom på banen. Nu kan vi læse, lytte og kommunikere gennem utallige touchpoints.
Vi bliver alle fortællere, og vi bestemmer som læsere, hvad der er interessant, gennem det vi læser – og kommenterer. Vi bliver læser/fortællere.
Det meste interessante er – som Barthes forudsagde – at selve skriften har fået sin fremtid tilbage. Den får identitet, liv, og en anden cyklus, en anden status end når den er låst inde i en bog og udelukkende peger tilbage til en entydig forfatter. I princippet kan skriften nu flyde og tilhøre alle, der løbende kan tilføje ny skrift og ny betydning.
Det giver naturligvis nogle problemer (fordi vi står overfor et nyt paradigme af Gutenbergske dimensioner – tænk på hvad Gutenberg gjorde for udbredelsen af viden … ) i forhold til copyright. Men også praktisk i forhold til katalogisering og klassifikation repræsenterer det nogle udfordringer: Bliver dokumentbegrebet redefineret? Hvad er det mindste katalogiserbare entitet? Hvad sker der med begreber som “aboutness”, når meningen konstant kan ændres, efter hvilken læser der sidst har fortalt og altså ændret skriften?
Bogen som entydigt identificerbart dokument lever stadig i bedste velgående. Gudskelov var jeg lige ved at skrive. Men det betyder ikke at jeg ikke finder paradigmeskiftet udfordrende, interessant og meget vedkommende, både af faglige og personlige årsager. Der sker noget med den måde vi bruger information og dermed for vores rolle i forhold til skriften. Ikke blot som modtagere, men som aktive deltagere. Skiftet i skriftens identitet og skiftet i vores identitet som læsere hænger uløseligt sammen.
Jeg anbefaler Peter Morvilles Ambient Findability – What we find changes who we become.