Skønhed

For nylig hørte jeg to mennesker – uafhængigt af hinanden og i to vidt forskellige sammenhænge – udtrykke den holdning at det at beskæftige sig med og udtrykke skønhed er overfladisk.

Au contraire!

Skønhed kan udtrykke en dyb forbindelse med ens inderste. Se blot dette citat fra Nancy Qualls-Corbett’s The Sacred Prostitute:

The woman who comes to know the Goddess … finds her body beautiful and is consciously aware that it is … an manifestation of the Self … The body is … prime matter [sic!] by which she can come to know and to value her own deep emotions, intuitions and instinctive wisdom. The woman conscious of the goddess cares for her body with proper nutrition and exercise and enjoys the ceremonies of bathing, cosmetics and dress. This is not just for superficial purpose of personal appeal, which is related to ego gratification, but out of respect for the nature of the feminine. Her beauty derives from a vital connection to the Self” (p 62)

Det er egentlig ikke et spørgsmål om, hvorvidt kroppen er smuk udfra objektivt æstetiske kriterier, men udfra følelsen af at den er smuk, og værdsættelsen af den, der udtrykkes gennem den omsorg, der ligger i at bade, smykke og pynte sig. Værdsættelsen – og det at være gorgeous – udstråler i sig selv selvrespekt, selvværd og eros – og så bliver man smuk.

Skønhed er noget universielt – og mangefacetteret – hvorfor ikke hylde den, såvel i andre som i sig selv?

De to billeder viser på hver sin måde den hedenske gudinde, og begge udtrykker hendes skønhed.