Den dag i sommer på den franske restaurant, da jeg kaldte dig skat, og du blev glædeligt overrasket og jeg blev lidt paf over at netop dét ord kom ud af min mund på det tidspunkt.
Men det var sandt i det øjeblik.
Vi kalder dem “Skat”, der betyder mest for os. Det er ikke et ord, jeg bruger ofte. Og givet ordets komplikationer vil jeg fremover reservere det til dem, der aller tættest. Mine børn og mit hjertes udkårne.
Hjertet er kisten, skatten er dets indhold.
Sørøveren gemmer sin skat på en ø, sætter et kryds på et kort og så er det op til diverse skattejægere at finde det, ofte med livet som indsats. Vi gemmer vores skatte væk i kister. eller de forsvinder på bunden af havet. I tarotten er 4 Mønter kaldt Gnieren, men måske er der en grund til at han passer på sin kiste, og ikke lader sin energi strømme ud til alle og enhver.
Havfruen bærer sit skrin højt løftet,og lukket. Jeg har funderet meget over det skrin de sidste dage. Udover at indeholde mysteriet, det vi kun kan ane intuitivt, indeholder det for mig, hendes Eros og hendes Passion – det hun vil lide for. Og det er ikke alle og enhver forundt at opleve, dele, hendes skatte.
Det har været en lang rejse på længslens vej, og jeg er ved at nå orkanens øje. Der hvor der er helt stille, der hvor jeg kan hvile i vandets overflade. Jeg har taget det blødeste punkt og lagt i min kiste, jeg har omhyggeligt låst det og lagt nøglen bort.
Det er muligt at finde den. Men led ikke i lyset, dyk ned i mørket, hvor den er kastet.