For nylig tilmeldte jeg mig som bekendt Facebook. For at blive medlem af P1 Fanklub tilmeldte jeg mig netværket Denmark, og gav dermed en masse personer adgang til min profil og dermed oplysninger, som jeg ellers havde sat til at kun mine Facebook-venner skulle se.
Her til morgen fik jeg to nye venneanmodninger. Den ene fra en pige i USA som jeg deler interesser med idet vi er tilmeldt mange af de samme grupper (det er nr. 2 pige fra USA der har bedt om venskab med den begrundelse).
Den anden fra en person, som jeg ikke har fælles venner med og som jeg umiddelbart ikke har et interessesammenfald med, men som jeg tror spottede mig via Denmark-netværket. Da jeg spurgte ham, hvorfor han netop ville være ven med mig, skrev han tilbage”Fordi du ser flink ud” -? (Det synes jeg nu ikke). Til det svarede jeg “Det er ikke nok”, og afviste hans venneanmodning.
Det havde jeg det lidt underligt med. På den anden side har jeg det også underligt med at være venner med nogen – bare for at være flink. Jeg tror man kan opdele mine venner i følgende kategorier:
1. Folk jeg i forvejen er venner med eller kender i forvejen
2. Kolleger og familie – en underkategori af ovennævnte
3. Venners venner – også en underkategori af 1. kategori
4. Interessefæller – fundet via Facebook
Angående sidste kategori må et klart kriterium være at der rent faktisk er tale om et interessefællesskab – og ikke en relation, jeg indgår bare fordi jeg ser flink ud – eller for at være det.
Men hvorfor skal man være karrig med at indgå Facebook-venskaber med alle og enhver?
Ifølge artiklen The Facebook Commandments er der tre grunde; Privatlivets fred (har man virkelig lyst til at dele billeder etc. med folk man dårligt kender?), Information Overload og endelig:
“In theory, a huge number of friends means you’re really, really popular. In reality, the omnidirectionally friendly typically strike us as untrustworthy and maybe even a little lame”.
Så selvom jeg har tilmeldt mig gruppen “Unconditional Love” er min kærlighed ikke helt så betingelsesløs når det gælder Facebook … Derfor er mine indstillinger i privatlivskonti nu tilbage til kun at angå Venner.
Det lyder fornuftigt. Selvom du virker meget populær og tjekket, hvis du har en venneliste, der er alenlang, så mener jeg, der er meget sandhed i at det modsatte er tilfældet. At en lang venneliste er utroværdig og du virker usikker. Der er grænser for hvor mange, du rent faktisk har kontakt med.
TIl gengæld ser det ud til at Facebook efterhånden favner alle. Der færre man kender der ikke er på Facebook end omvendt. Og det er en ny udvikling ved sociale digitale medier. Nogle havde en Myspaceprofil, andre kendte man via Usenet, debatfora eller messenger/ICQ. Det ser ud til at Facebook bliver det der samler alle et sted.
Hvor man førhen ville være venner med hvemsomhelst, bare for at have nogen at socialisere med, så skal man på Facebook vælge sine venner med omhu.