Savn

Jeg vidste ikke at savn kunne føles sådan.

Det er savn på celleniveau. Hver celle i min krop er en magnetsplint orienteret ikke mod nord, men mod sydøst.

Det er min krop, der savner din, og varmen og duften af sol i din hud.

Det er elektrisk spænding der løber under min hud. Rørte du mig nu, ville det slå gnister.

Det er mine læbers længsel, mine hænders længsel, mine øjnes længsel efter at møde dine; dine læber, dine hænder, dine øjne.

Det er en sang i mit blod.

Jeg vidste ikke at savn kunne føles sådan. Det ved jeg nu.

This entry was posted in Prima Materia and tagged , .

4 Kommentarer til Savn

  1. Rosa Raptor skriver:

    Ih! Hvor er du dejlig at læse i disse dage.
    Jeg kender godt den følelse <3

  2. Pingback: Rejsefeber | Prima Materia

  3. Pingback: Det tømte bæger | Prima Materia

  4. Pingback: Længsel | Prima Materia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *