Mål eller proces?

Jeg har taget en drastisk beslutning. Jeg har besluttet mig for at gøre op med hele tanken om have mål.

Jeg har besluttet mig for at smide tanken om Mål i skraldespanden, sammen med tanken om Burde og Skal. De gør mere skade end gavn.

Det var indirekte Franks kommentar der fik mig derhen. Eller min egen respons til den. Min automatiske tanke: At jeg måtte på den igen – De Fem Tibetanere.

Men så var der en lille djævel, der hviskede i mit øre: Hvorfor egentlig det? Hvorfor egentlig sætte mig et mål, der selvom jeg nok ville have det godt ved at efterleve det, vil gøre mig stresset og frustreret i den udstrækning, jeg ikke får det gjort. Og sandheden er at jeg ikke får det gjort,  som mit liv er nu. Sandheden er at jeg har mange ting, jeg gerne ville gøre, mange mål, jeg gerne ville stræbe efter, men de er bare så umindeligt svære at få presset ind min dagligdag, og når jeg så sætter mig et mål, ender det bare i frustration. At se det i øjnene var en enorm befrielse.

Det er ikke fordi der er noget galt med De Fem Tibetanere, eller andre mål. Men jeg har det godt med at give slip på tanken om det. Jeg har det simpelthen bedre med mig selv, når der ikke er noget jeg skal eller burde.

Der åbner sig et rum for nogle andre muligheder. For at se procesorienteret på det jeg Kan og det jeg Vil. Et rum for der ikke er nogen indre perfektionist eller lille perfid kritiker, der hiver mig i øret eller slår mig i hovedet. Så bliver der pludselig mulighed for at være tilstede i Nuet og leve de værdier ud, som jeg tidligere har nævnt; Ro, Fokus og Nærvær.

Jeg vil i senere blogindlæg skrive mere om, hvad jeg vil sætte istedet for mål.

Og tilsidst vil jeg citere Leo Babauta om det at være procesorieteret fremfor målorienteret – her interviewet på Far Beyond The Stars:

“I no longer focus on goals — I think people are too focused on destinations and not on the journey itself. That doesn’t mean I don’t try to do anything important — it just means I’m focused on doing something important right now, something I love doing and that excites me.

That will lead to something amazing, I’m sure, but what it leads to, I have no idea. There’s actually no way to know … the idea that we can control the outcome is an illusion. We cannot predict or control the future, so I’ve given up trying.”

Leo er en stor inspirationskilde i forhold til at leve ud fra et Less is More perspektiv. Og bloggen Far Beyond The Stars, samt Leos egen blogs, som du finder links til ude til højre i min linksliste er helt klart blandt mine favoritter. Bliv inspireret.