Det slog mig, at der mangler et P i tilgift til de tre P’er. Det fjerde P er P for Passion. Passion som den blå ild, der brænder varmest og dybest. Vores pulserende, røde hjerteblod.
Ligesom vi dagligt kan hylde de tre andre p’er er det en god idé at hylde og huske på hvad vores passion er. Hvad der virkelig betyder noget? Hvad er vores inderligste længsler, ønsker og drømme? Hvad brænder vi for? Eller rettere hvad brænder for os, i os? Nogle gange vælger vi ikke selv vores passioner, de synes at vælge os, som om vi på hver vores individuelle måder bedst kan udtrykke bestemte passioner, der brænder gennem os.
Passion kommer af passio – at lide. Tænk blot på Kristi passion og Via Dolorosa. Jeg har på fornemmelsen at vi nogle gange glemmer dette aspekt, når vi taler om at være passioneret for noget eller nogen. Passion har altså i høj grad med smerte at gøre.
Hvor er smertepunktet, brændpunktet i vores sind. Hvad er vi villige til at brænde for, at lide for?
Passionens ild er som et tveægget sværd. Den brænder, og den ild føles god og varm, nærende og inciterende. Den brænder og sårer os også i processen. Men vi kan ikke nøjes med kun den “positive” del af passionens ild, og vi kan ikke forblive uberørte. Vi forandres af ilden, Vi brænder og brænder op, men det er også det, der giver livet mening og dybde. Og som fortæller os hvem vi er, og ultimativt fører til selverkendelse.
Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.
Pingback: Alkymistiske operationer | Hjertets Visdom
Pingback: Min Aspiration: Eros | Prima Materia