“I am a forest, and a night of dark trees: but he who is not afraid of my darkness, will find banks full of roses under my cypresses.” Nietzsche
Sidste år på denne dato skrev jeg om, hvordan jeg ville lade mit lys skinne. At vise både pletter og lys. At 2016 skulle være leopardens år. Jeg kan konstatere, at jeg stort set har udført det jeg satte mig for.
Jeg kan også konstatere, at jeg – nu hvor året løber stille ud – føler mig mindre optimistisk i forhold til Verdens gang, end jeg tidligere har været.
2016 har for mig været et skelsættende år af flere forskellige årsager:
- Jeg flyttede (mig)
- Jeg forblev sober og klar
- Jeg fulgte omsider mit kald
- Jeg erkendte min kærligheds forlis
- Jeg omfavnede min ensomhed
- Jeg fulgte længslen tilbage i dybet
- Jeg fandt hjem
Og - Jeg lærte, at jeg ikke står til regnskab for nogen
Det var lidt af en omgang, ikke?
Af samme grund har jeg besluttet mig for at jeg vil trække mig lidt tilbage. Hvile mig.
At blive hjemme, i enhver betydning af det udtryk. At gå i mørket. At holde mit lys lidt lavere.
Jeg er sikker på, at de som vil det og ønsker det, vil finde mig.
Som Nietszsche udtrykker det ovenfor “he who is not afraid of my darkness, will find banks full of roses under my cypresses”.
Jeg vil at 2017 for mig bliver et panterens år.
- Jeg vil føle mig hjemme
- Jeg vil styrke min krop og min sjæl
- Jeg vil skrive
Og - Jeg vil som een udadvendt undtagelse byde på kaffe i kaffesalonen.
Jeg ønsker jer alle et godt og lykkeligt Nytår.