Jeg har temperament – og det bliver der ikke set med milde øjne på – heller ikke da jeg var barn, ung. Egentlig er vi – generelt – i denne kultur lidt bange for temperament. Nu er jeg efterhånden ved at komme dertil, hvor jeg kan tage dette træk på mig, og måske endda se det positivt, istedet for at have det dårligt med det – og skamme mig over det.
Iøvrigt bruges temperament i vore dage mest om personer, der har et specielt stærkt temperament. Atså kan blive følelsmæssigt berørte i retning af at blive meget vrede og arrige. Men i virkeligheden går temperament på både de de sangvinske (glade), de koleriske (vrede), de melankolske (de tungsindige) og de flegmatiske (de træge).
Traditionelt havde det at gøre med forholdet mellem fire kropsvæsker, kardinalsafterne (blod, slim, gul galde og sort galde) – der så havde betydning – for både ens fysik og dominerende sindstilstand. De fire traditionelle temperamenter er jo netop det – temperamenter. Man havde altså ikke specielt meget temperament hvis man er kolerisk – fremfor melankolsk – man har bare et andet temperament. Faktisk kommer ordet temperament af ordet tempere – at blande i et passende forhold.
Så ens temperament har altså noget at gøre med hvordan man “er blandet”. I øvrigt er vi vel alle lidt af hvert, selvom der nok er en tendens til at ét temperament er mere fremtrædende i vores individuelle karakter end andre. Og måske er nordboer generelt lidt mere melankolske og flegmatiske? Og derfor kan det være ret provokerende med de koleriske eller sangvinske typer. De kan virkelig bringe tingene – ja og sindene – i kog.
Men istedet for at se på det som noget medfødt, noget givent , kunne man måske vælge at se på det som noget man selv kan vælge. Måske være mere bevidst om, hvordan man selv blander sit humør?
Den måde hvorpå bruger udtrykket “at have temperament” i dag er som nævnt ofte associeret med personer, der reagerer stærkt følelsmæssigt i retning af vrede eller arrigskab. Men spørgsmålet er, om det så ikke også kan betyde, at man udtrykker sig stærkere i forhold til humor, glæde, kærlighed, – ja følelsmæssige udtryk – generelt. I både positiv og negativ retning. Og kunne vi ikke bruge lidt mere af det?
Mere liv, gnist, farve, energi i vores udtryk? Nogle lidt stærkere blandinger simpelthen?
Lidt mere temperament, tak.
Pingback: Om at være prætentiøs | Hjertets Visdom