“The true Tarot is symbolism; it speaks no other language and offers no other signs. ”
A.E. Waite.
Som interesseret i såvel tarot og jungiansk analytisk psykologi, er jeg nødt til at være bevidst om forholdet mellem de to. Det er naturligvis to forskellige ting, men sagen er den at den jungianske analytiske psykologi stiller en terminologi til rådighed, som kan anvendes til at tale om og forstå tarot, som giver mening for det moderne menneske. Den jungianske analytiske psykologi kan altså anvendes til at forklare og fortolke tarotkortenes billedsprog til en vis udstrækning.
Det har dog to mulige uhensigtsmæssige konsekvenser. Den ene er, at tarot som symbolsk sprog bliver psykologiseret, det vil sige reduceret og inficeret, således at symbolerne ikke taler klart på deres egne præmisser. Den anden er at tarotlæsningen bliver en pseudoterapi, hvilket ikke er meningen, og hvilket kan blive farligt.
Løsningen på dette dilemma ligger i at se på tarot som det det er, nemlig et symbolsprog, og lade det tale til os som sådan, og altså overlade den analytiske psykologiske terminologi til det rigtige terapeutiske rum, hvor det hører til.