En person, som jeg godt tør kalde min ven, selvom jeg først for nylig har lært ham at kende*, har for nylig udtrykt bekymring for min brug af Facebook.
Jeg tror at han har ret i at det går ud over min fornemmelse af nærvær og koncentration. Jeg har derfor besluttet mig for at skrue gradvist ned for Facebook i en periode, og hellige mig andre sysler, som fx det at være alene, at skrive mere, både på bloggen, i min dagbog og andre skriveprojekter.
Med hjælp fra coach Mette Weber har jeg udfærdiget en skriveplan, hvor mandag og torsdag aften er mine skriveaftener. Om mandagen vil jeg skrive et blogindlæg på omkring 300 ord. Om torsdagen vil jeg arbejde på andre (endnu ikke helt definerede) skriveprojekter, og producere 1 A4 ark på ca. 2400 anslag.
At skrive kræver 100 % nærvær. Faktisk kræver de fleste aktiviteter fra at lave kaffe til at dyrke yoga 100 % nærvær. I virkeligheden tænker jeg at kunsten er at stille sig til rådighed for processen; at skrive, at koge vand, at trække vejret. At tænke at man er et instrument for begivenheden, frem for at være den, der “gør” den. At koncentrere sig om, i stedet for at kontrollere, processen.
Jeg tror at vores ide om at vi kan gøre flere ting på en gang hidrører fra en illusion om at vi er i kontrol og kan styre tiden. Selvom det gang på gang viser sig, at vi bliver fragmenterede, ukoncentrerede og distræte, fordi vi aldrig nogensinde er fuldt tilstede i noget som helst.
Min ven ramte et ømt punkt hos mig. Noget jeg efterhånden selv var begyndt at mærke – en nagende fornemmelse af at min brug af Facebook er ved at tage overhånd. Jeg vil forsøge at drosle ned. Rom blev ikke bygget på en dag, så det bliver en trinvis proces. Formålet er ikke slet ikke at bruge Facebook (for jeg har en stor social kontaktflade på Facebook), men at bruge det mindre end tilfældet er nu.
Ligesom med skriveplanen – at skabe rum i mit liv til at skrive, er det måske en ide at skabe rum til Facebook og så networke der i afgrænsede tidslommer. Facebook og især chatfunktionen er en tidsrøver. I går måtte jeg sande at jeg mistede værdifuldt nærvær med min mand fordi jeg chattede istedet for. Det var lidt af en lærestreg.
Og med hensyn til at skrive: Jeg skriver meget på Facebook – i diverse grupper. Det ville måske være gavnligt for mine andre skriveprojekter og bloggen at bruge mine ord og min energi der end på Facebook. De samme overvejelser gjorde Ulf sig på et tidspunkt, da han tog en pause fra sociale medier.
* Tid er ikke nødvendigvis en målestok for hvordan jeg definerer venskab, hvilket må blive emnet for et andet blogindlæg.
Jeg kender det. Brug af Facebook og andre sociale medier tager overhånd. De er nemt tilgængelige, blinker nærmest lokkende, mens man sidder og laver andre ting.
Det at skrive kræver tid og rum. Fordybelse. Hvis man altså vil længere ned og have fat i noget af alt det, der er spændende at skrive om og hvis man vil overraskes. Så det lyder som en god ide, at du afsætter tid til deciderede skriveaftener og finder dit rum til det. Jeg kan personligt anbefale nogle små ritualer omkring det at skrive. Jeg tænder f.eks. et stearinlys, mit skrivelys. Det minder mig om, hvor jeg er. I mit skriverum, mit kreative skaberrum, om du vil.
Og så fandt jeg jo tilfældigvis din blog, så jeg vil glæde mig til at læse dine kommende indlæg også! 🙂
Ha’ en dejlig dag.
jeg synes det kommer gevaldigt anpå hvordan og til hvad man bruger facebook . Jeg kan sagtens være nærværende og være facebook bruger men naturligvis ikke samtidig . men jeg er nærværende og i flow når jeg opdaterer på facebook
tak for linket til min side
God fornøjelse med skriveprocessen