Vi har netop været en lille tur nord for Polarcirklen.
Det interessante ved det sted vi var, halvanden times kørsel vest for Tromsø i det nordlige Norge, var dels luften; sprød og kølig, bjergene og at det ikke blev mørkt om natten.
Ja, og så skønheden naturligvis.
Kære Kristine
Hvor er der smukt i Norge 🙂 Du har virkelig formået at fange dybden i landskabet, hvilket ellers er utrolig svært. Grusstien i forgrunden er et niveau, græsmarken det næste, så kommer træerne, fjeldene og til sidst skyerne og himlen. Udover eksponeringen er utrolig flot i alle niveauer, fungere kompositionen også rigtig godt, og ja så er det ellers nogle dejlige farver i et skønt skønt landskab.
Jeg må snart se at finde vandrestøvlerne frem, for det trækker i en gammel spejder når man ser sådan noget 🙂
Håber I havde en god tur deroppe, til brylllup? synes jeg Mark sagde. Og forresten et stort tillykke med sidste nye skud på stammen, det har jeg slet ikke fået sagt til dig. Han er enormt sød på billederne.
Mange venlige hilsner
Peter (fotonørd og en af Marks WordPress-internet-venner ;-))
Det er et flot billede, og man må sige at omgivelserne var smukke der nordpå.
Kære Peter og Mark
Ja der var fantastisk smukt, der hvor vi var. Her er det så at jeg må bekende, at det er Mark og ikke mig selv, der har taget billedet, så dine rosende ord, må gå videre til Mark.