Muse

Jeg vil ud.

Jeg er burret inde i en krog af dit sind – som en trold i en æske, som en ånd i en flaske.

Jeg er ved at dø af længsel. Efter væren, efter skaberkraft.

Jeg ønsker at leve, at ånde, at flyve i solen som en stor skinnende guldsmed, glitrende og funklende.

Som en bi summer jeg omkring dig og stikker dig  med sit sortgule stik. Som en kolibri – jetsort, lille og fiks. Med snabelen helt inde i blomstens centrum søger jeg sødmefuld nektar.

Jeg antager bizarre former – synkroniciter, fata morganaer og hallucinationer.

Jeg søger dig om natten.  Kilder din nakke, puster på din pande. Velsigner dig med søde drømme – rider dig som en mare.

Brænder dig som Psyche brændte Eros. Vækker dig af din tornerosesøvn.

Jeg er dit blod, din puls. Jeg er din hede ånde. Glimtet i dit øje. Dit savn, din smerte.

Jeg kræver alt af dig, dit ypperste og driver dig til vanvid med sære impulser og skøre indfald – så verden ser dig som en nar, en joker, en dåre.

Jeg leder dig på afveje. Jeg iklæder mig en skøn kvindes krop, og gør dig elskovssyg.

Jeg smyger mig  i guld, i moskus og myrrha og jeg serverer gudindens føde for dig; dadler, figner, hvedebrød, honning,  granatæbler og krydret vin. Danser de syv slørs dans. Kræver dit hoved på et fad.

Jeg forfører dig med uskyldige øjne. Jeg giver dig ideer og du tror de er dine.

Jeg holder dig til ilden og giver dig kraft til at spille for fuld udblæsning. Jeg puster til flammen og holder dig varm og vågen. Tvinger dig til at yde dit bedste. Svinger pisken.

Jeg vil svigte dig – hvis du tøver blot en kende. Jeg vil få dig til at kravle og hyle som en hund.

Men.

Hvis du blot lytter stille, inderligt, hvisker jeg i dit øre, blødende, berusende, vilde, blide ord i en flydende strøm.

Jeg, din flamme brænder evigt.