Mod

“Dont really have the courage to stand where I must stand”

Jeg står i det det kreative felt, polyvalente felt, det erotiske felt.

Hermed mener jeg – som altid – det erotiske i det mest komplekse betydning.

At kunne udholde den spænding, der ligger i det erotiske, det polyvalente, hvor der ikke er nogle modsætninger, men udelukkende paradokser. Men da spændingen og smerten ligger i paradoksets natur er fristelsen for at falde tilbage i én af to poler – det ekstreme – nærliggende.

Det er enkelt. Men modpolerne eksisterer ikke og det gør ekstremerne heller ikke. De er – tror jeg – blot konstruktioner, som vi stiller op for bedre at forstå verden og os selv.

At vælge – at forsøge – at udholde paradokset og flertydigheden, det uafsluttede, det uhåndterbarlige og det på een gang forførende og farlige og smertende der ligger i det erotiske felt, det kreative felt, kræver mod. Og det håber jeg at jeg har – fordi det er det der kræves for at kunne være kreativ og levende på den måde jeg ønsker at være det.

Og selvom det paradoksale er at ophæve modsætningerne og udholde det flertydige betyder det ikke, at alt er det samme – der er en catch. Tingene skal netop ikke blandes sammen –  de skal differentieres ud fra hinanden – i en separatio proces.

At der fx er forskel på lyst og længsel, og at det kreative/erotiske er et længslens felt, fordi der er her energien til at skabe ligger. I den afstand, som længslen omfatter. Og igen det betyder ikke at lysten ikke skal have sin plads, den skal anerkendes, ikke undertvinges eller besejres, ej heller følges blindt. Hvis lysten er brændet, er længslen ilden.

Jeg håber at jeg har mod til at blive stående.