“[B]ecause of this I no longer wonder about the meaning of “my life” because I do not feel that “I” have a life, but that life has me.”
Nogen kom med ovenstående kommentar til dette fantastiske blogindlæg om meningen med livet (Life is a dot in case you should not know).
Jeg tror, at det er rigtigt. Altså; Vi har ikke et liv, men det er livet der har os eller som udtrykker sig gennem os og vil leves gennem os. Eller en form for bevidsthed (tør jeg sige Gud eller Det hellige?) bevidstgøres gennem os, på hver vores helt unikke, individuelle måde.
Her kommer jeg til at tænke på en giraf. Nogle gange leger jeg med tanken om, at giraffen ser ud som den gør fordi Moder Natur syntes det kunne være sjovt at noget ser sådan ud. Og er så utrolig graciøs som en giraf og så helt igennem smuk og forunderlig at se på. Hun udtrykker et aspekt af sig selv gennem giraffen.
På samme måde udtrykker universet sig gennem os:
“Når først du forstår, hvem og hvad du er, indser du at du ikke er adskilt fra universet, men at du udgør et felt, hvor igennem universet har mulighed for at komme til udtryk. Jo mere lysende dette felt er, desto højere bevidsthed akkumuleres der.” Lars Muhl, Det knuste hjertes visdom.
Universet er en matrix, hvor alt og alle er forbundet med alt i et netværk af relationer. Vi oplever os selv som værende unikke og specielle, fordi vi hver især udtrykker et unikt og specielt aspekt af universet. Det er ikke dig eller mig der *har* denne højere bevidsthed, disse kvaliteter, men de udtrykkes gennem os.
Det giver ikke mening at måle bevidsthed i forhold til andre, for det er jo ikke os der besidder bevidsthed, men den samme universelle bevidsthed, der udtrykkes gennem os på forskellige måder. Et billede på det kan være den måde lyset brydes i farvespektret som rødt, blåt og violet.
At et lysere felt betyder højere bevidsthed, betyder at vi skal være klarere. Sådan at lyset lettere kan brydes igennem os. Hvordan bliver vi klarere, hvordan lyser vi klarere? Jeg tror at det handler om lære os selv at kende, som de vi nu er, med det vi indeholder af både godt og skidt. Selverkendelse.
Derudover tror jeg det handler om ikke at være bange for at begå fejl og for at vise hvem vi virkelig er, for at overgive os, og bare være dem vi nu er, lige her og nu. At give slip på kontrol og tanker om, hvordan tingene burde være eller have været eller måske vil blive.
Og det er derfor meningen med livet er at det er en prik (dot). Det er NU. Det er lige her og nu vi kan vælge at at være klare og lade universet og livet lyse igennem os – som dem vi er. Og lade andres lys skinne lige så klart.
“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. “Matt. kap. 5, v. 15.
*S*
Hvad mon hun ville udtrykke med grisen Lulu? En god portion humor, I think!
Dejligt indlæg, du henviser til – jeg tror jeg er på stien på vej mod dot’en… Og Lars Muhl er jeg nu nødt til at læse – er stødt på referencer rigtig mange gange. Så det er vist et tegn?!
Tanker
Rina