Om meningløshed, mening – og mod I

“I believe that everything happens for a reason. People change so that you can learn to let go, things go wrong so that you appreciate them when they’re right, you believe lies so you eventually learn to trust no one but yourself, and sometimes good things fall apart so better things can fall together.” Marilyn Monroe

Er der en mening med alt, også når vi møder det meningsløse?

Denne post i Rebelle Society – som handler om at acceptere, når ting, relationer, drømme falder bort, sammen, krakelerer,  går itu, og lade dem gøre det – og ikke mindst det medfølgende citat af Marilyn Monroe fik mig til at overveje, om vi kan have tillid til at alt har en mening, også når livet synes at falde sammen om os.

Jeg synes at indlægget i RS er godt og indsigtsfuldt: nogle gange er det nødvendigt at lade tingene brase sammen, og at acceptere det, når lynet slår ned i Tårnet. Nogle gange er der ikke andet at gøre end at se det uundgåelige i øjnene.

Forandring indeholder, som en del af processen, destruktion. En larve, der undergår forvandlingen til sommerfugl gennemgår en total nedbrydning og ændring af sin molekylestruktur.

Forandring er en eksistentiel og nødvendig del af livet, både det biologiske og det psykologiske liv. Sagen er bare at forandring kan føles meget destruktiv og frygtelig, som et totalt tab af kontrol.

Jeg tror selv på at de ting, der sker i mit liv har en mening, selv når den forekommer at være skjult, mens tingene sker. Selv når det føles voldsomt.

Men når jeg nærlæser Monroe citatet fornemmer jeg også en bagvedliggende følelse af opgivelse, en følelse af brudt tillid, en erfaring af brudte løfter – som jo var betegnende for hendes livserfaring.

Det er ensomt at stå tilbage med en følelse af, at man udelukkende kan stole på sig selv. Men det er ikke den eneste måde at forholde sig på. Heldigvis.

To be continued …