Fornylig er jeg truffet på nogle sammenfald af emner og forbindelser, som jeg har besluttet mig for at se nærmere på. Et netværk eller mønster tonede frem med tråde til noget som jeg hidtil blot har snuset til fra forskellige kanter (fx via Aleister Crowleys Thoth Tarot) og som jeg nu har valgt at gå dybere ind i.
Kernen i det syntes at have noget med gudinden Babalon – og med Magi at gøre.
Babalon som Lust i Aleister Crowleys Thoth Tarot,
skabt af kunstneren Frieda Harris.
Da jeg skrev indlæggene om Inanna og Ereshkigal faldt jeg over Den Røde Gudinde på Scarlet Imprints blog – den store gudinde Babalon, som blev dyrket og hidkaldt af magikere som John Dee, Aleister Crowley og John Whiteside Parsons.
Det er hende fra Johannes Åbenbaring:
“Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder …”
Det er et inciterende billede.
Ved at læse om hende på Scarlet Imprints blog og i deres bog Den Røde Gudinde gik det op for mig at Alan Moores tegneserie Promethea har ikke så lidt med sagen at gøre; den handler også bl.a. om Babalon. Og Magi. Og om kabbala, tarot, fantasi, kunst og en masse andre interessante og vidunderlige ting.
To be continued …