Let it be

When I find myself in times of trouble
Mother Mary comes to me
Speaking words of wisdom, let it be

Det var de ord, der blev hvisket mig i øret her til morgen.

Lige nu føler jeg, at hun hvisker til mig, at jeg skal slippe mine ønsker og lade livet udfolde sig stille, roligt og rytmisk af sig selv. Let it be. Så vil tingene finde deres egen form, deres hvile.

Vi behøver ikke at være belastede eller at have problemer for at finde næring i de visdomsord, at lade tingene være som de nu er – let it be. Uanset hvordan vi har det, er det godt at have Jomfru Marias stemme i øret. Hun vil hjælpe os.

Mary of the book - Sandro Botticello

De religiøse skikkelser kan ses som symboler, på lige fod med symbolerne selv. Maria er et symbol på samme vis som Gralen, og vi har – som mennesker – brug for symboler, selvom vi har glemt dette. Et symbol er en bærer af eller beholder for sjælelig energi, som vi har brug for, fordi vi er mennesker og vi har brug for at at have sjælen med i livet. Også selvom vi ikke er religiøse i gængs forstand.

Mennesket er et symbolsk dyr.

Metaforisk kan vi se på symboler som sjælens batterier, som hvis vi tillader dem at fungere i os er kilder til kreativ og kærlig energi. Noget som vi bærer i os, og derfor løber vi ikke tør, eller bliver for afhængige af at blive ladet op i det ydre.

Et af de store problemer med reformationen er at med den forsvandt Maria som en væsentligt bærer af sjælelig energi i den protestantiske kirke, og dermed mistede vi som kultur en stor kilde til omsorg, kærlighed, moderlighed.

I vesten har vi (haft) symbolerne, men vi har på en eller anden måde formået at glemme dem, at forvise dem, at udtørre dem, og dermed har vi givet køb på vores sjæl. I det 20. århundrede begyndte vi at søge mod østen, men det er som at gå over åen efter vand. Det er ikke nødvendigt, vi har – eller havde – kilderne – fx i alkymiens og den kristne mystiks symboler.

Ærer vi Marias symbolske betydning, hendes energi, lytter vi til hendes stemme i stilheden – som jeg nu gør på denne gråvejrsmorgen – har vi en kilde i os, til blidhed, håb, glæde.

Et rum vi kan bære med os.

This entry was posted in Prima Materia and tagged , .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *