Kysset

Kiss me hard
before you go
Summertime sadnesss
I just wanted you to know,
Baby, you’re the best

På væggen i mit soveværelse hænger Gustav Klimts Kysset.

En veninde og jeg havde på et tidspunkt en diskussion om det. Hun mente at det er klaustrofobisk (det var vist det ord, hun brugte). På grund af den måde, manden holder kvinden på, og den måde hvorpå hendes hoved er skubbet bagover.

For mig er det dybt erotisk. At blive kysset på den måde er fantastisk. Det får mine celler til at danse og mit blod i kog. Huden bliver elektrisk, energien stiger. Knæene bliver bløde, alt falder, verden kunne knuses og falde i grus omkring os.

Læber og tunger der mødes, danser. Honeylips.

Det er bestemt et element af tvang, og overgivelse i det. Et greb der knuger mig ind til mandens krop. Et greb om halsen, en hånd, der dækker hele min hals og et greb i håret der trækker hovedet tilbage og blotter ansigt, hals, skuldre og bryst.

Blottelsen.

Måske er det fornemmelsen af, min viden om, at han kan knække min hals, hvis han ville, når jeg blotter den og tilbyder ham den. Så der er både en leg med døden – Eros og død hænger uløseligt sammen – og en enorm tillid.

Jeg blotter min hals for dig, blotter mig, slipper kontrol, hengiver mig.

I kysset er jeg din.

Vi ved at det er flygtigt, og ubeskriveligt smukt.

Gyldent som billedet.