Kjolerne

Jeg startede ud allerede i dag med forenkle tingene en smule ved at smide noget af mit tøj til genbrug. Et enkelt fejlkøb eller to (Jeg gør det faktisk sjældent – fejlkøb). Det som jeg ikke mere kan lide. Det jeg ved jeg ikke kommer til at gå med, fordi det lige som ikke er mig mere – uanset hvor meget jeg taber mig.

I parentes bemærket: Nu mangler jeg “kun” 15,6 kilo. Det er selvfølgelig stadig meget – men det er mindre end de 23 kilo, jeg startede ud med at skulle tabe i januar. Så hurra for det. Jeg har vel grund til at være lidt stolt af mig selv.

Nogle af de gamle kjoler røg ud. Den blå, den naturfarvede, den brune. Jeg er egentlig mere til bukser og nogle gange nederdele. Men de kjoler røg ud, selvom jeg ved gud har gemt dem længe, fordi de i virkeligheden symboliserer det der var en gang, og den (20-årige) pige jeg aldrig vil blive igen. Selvom jeg måske har troet det. Men. Det er mere nostalgi end noget reelt. Det indså jeg lige pludselig. Jeg tror ikke at jeg ville gå med dem under nogen omstændigheder.

Hvilken befrielse at sige farvel til sin nostalgi.

This entry was posted in Prima Materia and tagged , , .

2 Kommentarer til Kjolerne

  1. Fru Kjeldsen skriver:

    Wauw.. flot, flot med dit vægttab. Det er super godt gået, for svært er det, det kan jeg skrive mange sider om… det kan du sagtens være stolt af..

    Har du læst Karen Kingstons bog “ryd op i dit rod” ? I den taler hun om, at vi bruger 20 % af vores tøj 80 % af tiden… meget, meget tankevækkende, ikke sandt 😉

  2. Kristine Gazel skriver:

    Ja, Jeg har læst den og fandt den ganske nyttig. Men jeg må indrømme, at jeg virkelig godt kan lidt ideerne i “The Power of Less” som jeg nævner i det foregående indlæg. Og der står der også noget om oprydnming.
    Og ja, det med de 20 % 80 % af tiden er rigtigt nok for mit vedkommende. Jeg går p.t. mest i jeans og 5-6 bluser, der cirkulerer. De når ikke altid at komme fra tøjstativet og ind i skabet, før de bliver brugt igen. Og jeg har da stadig en del tøj hængende, som jeg ikke bruger særlig tit, men som jeg ved at jeg vil bruge på et tidspunkt.
    Og ja det er sgu svært at tabe sig. Jeg har holdt en mega pause, men fra i morgen tager jeg skeen i den anden hånd igen, for jeg vil FANDME gøre det.
    Tak for dine kommentarer.
    KH.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *