Det er omsider blevet fredag inden jul og jeg har nu juleferie. Jeg sidder i min sofa, er alene hjemme, børnene sover. Jeg drikker en liquorice stout og lader julefreden sænke sig. Hører julemusik med Placido Domingo og Michael Bolton. Jeg har besluttet mig for at denne jul skal være stille og rolig, det skal handle om de små ting, om nærhed og kærlighed.
I går eftermiddags var jeg inde i byen for at købe en julegave og pludselig blev jeg ramt af julelede og en form for meningsløshed og træthed. Hvad skal det hele til for?
Hvorfor løber vi rundt som hovedløse høns og køber en masse gaver, som vi dybest set ikke har brug for, og bruger en masse penge, som vi måske slet ikke har? Spiser en masse mad, drikker for meget etc. Nogle mennesker, læste jeg et sted, bliver sågar (mere) deprimerede i december. Fordi det ikke er perfekt, fordi de er alene, fordi tingene ikke er som de burde være? Jeg ved det ikke.
Hvad er den dybereliggende mening egentlig med julen? Hvori består gaven? Altså hvis man ikke er kristen?
Jeg tænker at gaven ligger i relationen, i kærligheden til de mennesker, vi er sammen med til hverdagen og i julen. Det er naturligvis dejligt at skabe rammerne for at lade julefreden sænke sig, men det er jo ikke rammerne, der er det væsentligste.
Det er vintersolhverv, årets korteste dag. Den dag hvor jorden går under (?). Jeg tror på det symbolske lag i det, muligheden for noget nyt kan måske opstå, hvis vi kollektivt og individuelt slipper det uvæsentlige, det overfladiske, det ligegyldige, og finder ind til det som virkelig betyder noget – hvad dét så er?
Glædelig jul.