Billedet
Vi ser en ung mand med én stav i hånd forsvare sig mod yderligere seks stave, der kommer op mod ham nedefra. Tilsyneladende står han på en bakke eller en forhøjning.
Element/nummer
Syverne står for inspiration, ideer, muligheder, visioner og fantasi. De følger efter seksernes harmoni, lidt på samme måde som femmernes forstyrrelse følger efter firernes orden og struktur. I forhold til sekserne står de derfor som et nyt indspark, nye muligheder.
Denne syver repræsenterer Stavenes fyrige, kreative energi – og den ungdommelige energi og ildhu, der ligger i at turde og kunne kaste sig ud i kampen, uanset hvilken. Hertil hører ikke mindst selvtilliden og viljen til sejr, kampgejsten, og glæden ved at konkurrere.Det handler om bevægelse, om at være i gang, være aktiv/proaktiv og at se mulighederne og kæmpe for dem.
Divinatorisk betydning
Kamp, gejst, vindermentalitet, aktivitet, muligheder, fysisk udfoldelse, være ovenpå, styrke, ildhu.