Hvordan lugter huden egentlig, i sig selv?
For nylig fik jeg parfumeallergi og derfor oversprøjter jeg ikke længere mig selv med Chanel No. 5.
Det sjove er at jeg – nu hvor jeg ikke længere dæmper min naturlige duft med syntetisk duft – oplever, at min krop kæmper mindre for at dufte af sig selv, den skal åbenbart kompensere – i mindre grad nu – for alle de unaturlige duftstoffer, som dens egen, naturlige duft ellers skulle trænge igennem.
Det er som om den gerne vil dufte af sig selv, og nu får den bare lov til det – og gad vide, hvilket budskab – af subliminal karakter – der ligger i det?!
Jeg er begyndt at interessere mig for, hvordan min hud – jeg – lugter under forskellige omstændigheder. (Og egentlig også for hvordan andre lugter – men det er en anden historie).
Egentlig kan jeg godt lide dens duft, og det sjove – eller underlige – er at jeg aldrig rigtigt før har været bevidst om dens forskellige lugte.
Fx i solen, efter træning, efter indtagelse af søde sager – eller stærkere sager, i vrede, i arousal, efter sex, efter søvn etc.
Efter en lang eftermiddag i solen lugter min hud fx en smule krydret, varm og en smule af frisk sved, samt af den pizza, jeg netop har spist.
En anden interessant faktor er hvordan huden føles, eller hvad den føler, i forskellige situationer. Eller hvilken elektrisk ladning den har, og hvor sensitiv den er.