Formålet med dette oplæg er at opnå indsigt i sit hjertes aktuelle tilstand, på såvel et fysisk som på et følelsemæssigt og et spirituelt niveau. Det handler om at lutre og at hele hjertes sorger, således at visdom og livserfaring kan opnås. Det handler ikke om at undgå eller glemme sorger og modgang, men om at transformere dem.
Tag dit foretrukne tarotsæt, bland kortene og læg dem ud i form af et hjerte:
6 7
8
4 5
2 3
1
1. Hvad er mit hjertes aktuelle fysiske, helbredsmæssige tilstand?
2. Hvad er mit hjertes aktuelle følelsesmæssige tilstand?
3. Hvad er mit hjertes aktuelle mentale tilstand?
4. Hvad kan mit hjerte med fordel tilgive/give slip på/ lukke ude?
5. Hvad kan mit hjerte med fordel huske/slippe ind/ åbne op for?
6. Hvad smerter og sårer mit hjerte?
7. Hvad heler og lutrer mit hjerte?
8. “Hjertets renhed er at ville eet” sagde Kierkegaard. Så – hvad er mit hjertes renhed? Hvad er det mit hjerte vil og ønsker?
(1: i.e. er der fx noget jeg kan gøre for mit helbred 2+3: i.e. Hvilke tanker og følelser har seriøs betydning for mit hjertes aktuelle tilstand, for mit indre landskab?)
Pudsigt med den synkronicitet, Kristine.. Min mand lagde netop et oplæg for mig den 16., hvor 3 sværd var en stor del af oplæggets “spådomsdel”, noget, han er ret skrap til.
Jeg kendte ikke dette oplæg, du her beskriver, men vil helt sikkert prøve at bruge det. Tak for din beskrivelse af det. 🙂
Kære AC
Først og fremmest tillykke med din far.
Derudover er jeg glad for at du kan bruge oplægget.
Tre Sværd er hvor underligt det end kan lyde et af mine yndlingskort.
Grunden til at du ikke har hørt om dette oplæg kan være, at jeg i al beskedenhed selv har opfundet det – blandt andet også inspireret af Tre Sværd.
KH Kristine
Jamen, mange tak skal du have.. 😉 Jeg tror, han bliver glad for jobbet som kommunalpolitiker, han kan jo alligevel ikke slå sig til tåls med pensionisttilværelsen uden nogen form for aktivitet..
Du er jo en velbevandret dame ud i tarotens verden, så det undrer mig ikke, du selv har opfundet et oplæg. Du har hentet lidt inspiration hos Jung, ikke ?
Jeg har prøvet oplægget i dag, her til aften, med Martin som bisidder til tolkning. Det var ret spændende.. Fik nogle interessante kort, som jeg skal tænke over et par dage… Vil anbefale det til en af mine venner, som også bruger tarotkort i sit arbejde. (han er healer)
kh
AC
For flere år siden trak jeg i et oplæg ( desværre ved jeg ikke hvilket) døden 3 eller 4 gange lige efter hinanden. Døden var det eneste jeg trak/ det var alle de tarot kort med døden, som var i bunken.
Mit spørgsmål er: kan der med døden ligger implikationer om, ja, noget meget alvorligt ?
Døden betyder ikke nødvendigvis Død i bogstavelig forstand, men kan betyde transformation og forvandling. Vi går igennem forskellige faser i livet og må undervejs sige farvel og give slip. I den forstand må vi lade ting dø for at noget nyt kan gro frem. I nogle tilfælde vil det kunne opleves som en smertefuld proces, for eksempel i forbindelse med en livskrise.